som de herefter kaldtes. Paa den anden Side vil det fremgaa af vor tidligere Fremstilling, at hine Landsprivilegier snarest maa regnes for Standsprivilegier, givne med særligt Hensyn til Ridderskabet, der ønskede baade de størst mulige materielle Fordeler og en lignende indflydelsesrig politisk Stilling som Rigsraadet i Danmark. Disse over begge Hertugdømmer udbredte Adelsmænd dannede et eget sluttet Lag, som andre Familjer kun vanskelig kunde optages i. De fik sig tilvendt de store Vidder, som havde ligget umiddelbart under Kronen (Oprindelsen til de saakaldte „adelige Godsdistrikter“ med ejendommelig Bestyrelse) saavelsom Størstedelen af de gamle danske Hærmænds Ejendomme. Ved Neformasjonens Indførelse blev Stiftet Slesvig, der før var et Len for sig, indlemmet i Hertugdømmet, og dets Godser faldt for det Meste ogsaa i Riddernes Hænder. Ligesaa blev Klostergodserne inddragne, og 1 af Klostrene 1 i Slesvig og 3 i Holstein, blev med tilhørende Ejendomme tillagte Ridderskabet til Forsørgelse af ugifte Døtre, ligesom det blev bestemt, at Forstanderne (de kaldtes ialmindelighed „Provster“) for disse nu meget uegentlige Klostre skulde være Mænd af Ridderskabet. Dette blev saaledes en overvættes megtig Korporasjon (Lag); det ejer Godser af umaadelig Værdi; det har igjennem Aarhundreder været saa at sige selvskrevet til de vigtigste fornemste og bedst lønnede Embeder ikke alene i Slesvig og Holstein, men i hele den danske Stat; det er endnu et af de rigeste, dygtigste og stolteste Aristokratier i Europa.
Oprindelig bestod Landdagene her som i andre middelalderske Forfatninger af de 4 Stænder Adel, Gejstlighed, Borgere og Bønder. Men Bønderne blev snart udelukkede, og Borgerne mødte ikke for den hele Borgerstand, men efter visse snevre Regler for Borgerskabet i enkelte Byer, som fra gammel Tid havde Ret til at lade afgive
