Fra 1721 har altsaa Slesvig været indlemmet („inkorporeret“)
i „Danmarks Krone,“ som Kongen efter Datidens
Talebrug sagde for at betegne „Riget,“ eller Hertugdømmet
har, statsretlig taget, været en dansk Provins lige saa
fuldt som Sjelland Bornholm o. s. v. – Herom var der
heller ikke hos nogen Vedkommende den ringeste Tvil.
Saaledes blev Forholdet fremstillet af Statsmænd, Videnskabsmænd,
Geografer o. s. v. ikke alene i Kongeriget og
Slesvig, men ogsaa i Holstein og det øvrige Tyskland samt
i andre fremmede Lande. Endnu i 1827 lærte en paa den
preussiske Regjerings Foranstaltning udarbejdet Geografi
for Artilleriofficersskolerne, at den danske Stat, saaledes
som ovenfor fremstillet, bestaar af Kongeriget (Danmarks
Rige) og de tyske Forbundslande, og at Kongeriget er sammensat
af Øerne og Halvøen Jylland, som atter deles i det
egentlige (Nørre-) Jylland og Hertugdømmet Slesvig.
Først senere har den utrættelige schleswigholsteinske Bevægelse
efterhaanden været istand til at forvrænge Begreberne,
saa at Tyskerne nu synes ganske almindelig at staa i den
Tro, at Slesvig er et oprindelig og igrunden tysk Land,
som urettelig er skilt fra Holstein og Tyskland og bliver
skammelig mishandlet af den danske Styrelse.
Naar man vil fremstille Hertugdømmet Slesvigs statsretlige Forhold, behøver man derfor alene at fortælle, hvad der foregik i 1721, hvilket Alt endnu rettelig staar ganske og aldeles ved Magt. Havde Kong Fredrik den 4de derfor end ikke været i sin ubestridelige og gode Ret, da han inddrog Hertugdømmet som et hjemfaldent Len under Kronen, saa besad han det ialfald ved Krigens og Erobringens Ret, beholdt Landet ved Fredsslutningen og blev anerkjendt som Eneherre i Landet ikke alene af de øvrige europeiske Magter, men endog af det fordrevne Fyrstehus. Alt dette i Forbindelse med den paafølgende snart 150aarige Besiddelse maatte gjøre Danmarks Ret