Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/240

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
234

hværandre hos den Part, som det er tilkjendt, forenet og tillagt. Det er vel kjendt, at denne Overenskomst lige saa lidt som nogen af de mange andre fra hin Tid stod længe ved Lag; men vi har anført alt dette her for yderligere at vise, hvad Betydning der kan tillægges det schleswigholsteinske Snak om Privilegier for evige Tider.

Da Hertug Fredrik efter Kristian den Andens Forjagelse blev Konge i Danmark, blev Slesvig og Holstein atter helt forenede med Kongeriget under en felles Regent. Men allerede hans Søn Kong Kristian den Tredje delte Hertugdømmerne med sine Brødre Hans og Adolf, og siden delte Kong Fredrik den Anden sin Lod med Broderen Hans den Yngre, og da endelig Hans den Ældre i Haderslev 1581 var død uden Livsarvinger, delte først Kongen hans Lod med Farbroderen Adolf og derefter sin Del af denne Lod med sin Broder Hans. Fra Kong Fredrik nedstammer den kongelige Linje, fra Adolf den gottorpske og fra Hans den sønderborgske. Man fik saaledes 3 regjerende Lensfyrstehuse i Hertugdømmerne, og da det sønderborgske Hus atter splittedes i en hel Del Grene, skal der paa een Gang have været indtil 9 Regenter og Hoffer i disse smaa Lande, mens atter enkelte Landstrimler, Stiftelser og Byer skulde have en felles Regjering og vedblev at holde en Slags Enhed oppe.

Dette Tidsrum under og nærmest efter Delingerne er meget mørkt og frembyder et Billede af det største Virvar. Dog blev Hertugdømmernes Sambaand med Kongeriget nøjere ved de saakaldte „Unioner“ af 1533 og 1623 om den Bistand, som skulde ydes i Krigstider. Men det maatte i og for sig blive næsten en Umulighed at fastsætte sikre Regler for Udøvelsen af Regjeringsmyndigheden i 2 Lande, som var udstykkede mellem mange Smaahertuger og hvært for sig skulde have egen Lovgivning og Bestyrelse, det ene som Len af Danmark, det andet af Tyskland.