opmærksom paa, at Landets Beliggenhed som en smal Halvø mellem 2 Have, dets af Fjorde indskaarne Østside, dets Vejrlag, Vekstliv[1] og Naturbeskaffenhed idethele sætter det ved Siden af de danske Lande og i Modsætning til Holstein og Nordtyskland overhoved, og at deraf maatte følge, at Folket i Næringsvejer og sit hele Lynne maatte stemme overens med det danske. Og „saa højt op i Tiden, som vor Kunskab naar,“ har Landet været en Del af det danske Rige med næsten ublandet dansk Befolkning.
Det er bekjendt af Historien, at i Midten af det 5te Hundredaar efter Kristi Fødsel blev England indtaget af 3 Stammer, Sakser, Angler (efter hvem Landet fik Navn) og Jyder, og at disse Folk siden i flere hundrede Aar herskede over Landet under Navn af Angelsakser. Da nu Sakserne var et nordtysk Folk, som bodde omkring Nedre-Elben, medens Anglernes Navn endnu forekommer i Landskabet Angel mellem Slien og Flensborgfjord og Jydernes i Halvøen Jylland og dens Indbyggere –, saa var det en nok saa rimelig Slutning, at disse Stammer var udvandrede fra Landet nordenfor Elben. Derimod har de Lærde tvistet om, hvorvidt alle disse Folk hørte til den tyske Stamme, eller om endel af dem var Norrøner, og om i første Tilfælde ikke endel Tyskere sad igjen, da Norrønnerne besatte den jydske Halvø. Denne Undersøgelse kan dog være os ganske ligegyldig. Naar Spørsmaalet er om et europeisk Lands oprindelige Befolkning er det i en Sag som nærværende uden al praktisk Betydning at ville gaa længere tilbage end til den Tid, da Folkene havde taget faste Bosteder efter den store Folkevandring. De Folk, som da festede Fod i de forskjellige Lande, har ikke alene ved de historiske Optegnelser, som fra den nærmest paafølgende Tid haves i Behold,
- ↑ I Slesvig som i Jylland og det øvrige Danmark er Bøgen det fornemste Træ, i Holstein og Nordtyskland derimod Egen.
