de er uadskillelig forbundne Stater, og at Tronfølgen her alene gaar i Arv i den gamle oldenburgske Mandsstamme.
Det er kun en liden Strimmel Land af det skandinaviske Nordens store Vidder, det nu nærmest gjelder om. Hertugdømmet Slesvigs Størrelse svarer omtrent til vort Stavanger Amt og er noget mindre end Smaalenenes og Akershus Amter tilsammen. Men det er et godt og frugtbart Land og har efter nordiske Forhold en meget stærk Folkemængde. Navnlig er Østsiden et udmærket vakkert og rigt Land, udtunget af store Fjorde, smykket med herlige Skoger og rige Gaarde, bakket og afvekslende, frugtbart baade paa Kvæg og Korn. Landet helder idethele mod Vest. Dets midterste Strøg længere mod Vest indeholder adskillige udyrkede Hedestrækninger, og Vestkysten gaar ganske lavt ud i Nordsjøen, mod Nord sandig, mod Syd (fra Flekken Højer) saa lavtliggende, at Landet (Marsken) endog ved Diger maa beskyttes mod Havets Oversvømmelser, med utrolig rige Bejter, men for vaadlændt til Kornavl; Øerne i Nordsjøen og Østersjøen svare idethele til de nærmeste Deler af Fastlandet. Det er derfor rimeligt, at Landets Besiddelse maa være af den største Vigtighed for et ikke større Rige end Danmark, og denne bliver til et Livsspørsmaal ikke alene derved, at her bor den sydligste Del af det lille danske Folk og dermed af den nordiske Stamme, men ogsaa fordi, som vi ovenfor pegte paa, Slesvig kløver Kongeriget i 2 adskilte Stykker, saa paa dets Besiddelse beror Rigets Forsvarskraft.
Allerede denne Slesvigs Beliggenhed mellem den nordlige Del af den jydske Halvø og de danske Øer maa lede Tanken hen paa det Spørsmaal, om det da ikke igrunden er et dansk Land, og om det ikke maatte høre med til det danske Rige ved dets Stiftelse. Saaledes forholder det sig ogsaa i Virkeligheden. Vore Naturforskere har gjort
