baade Maalselv- og Bardo-Dalen. Disse sidste danne saaledes Indlandet for hint Vaagsfjordens Sødistrikt, hvor jo de først ankomne Haalogalændingers Sæde skal have været. Og det samme Indland er temmelig betydeligt, da de nævnte to Dale med nogle mindre Sidedale nu for Tiden ere beboede i en Længde af vel en 12 Mil tilsammentagne.
Men det er et Nybyggerfolk, som har sat sig her, og det formedelst Indflytning fra fjerne Egne. Thi uagtet de nærliggende Søbygder skulde have været Norges ældste, saa har Folket der dog ikke ændset dette Indlands Herligheder, og det blev liggende folketomt indtil Slutningen af forrige Aarhundrede. Da var det, at Distriktets Foged, den fortjente Holmbo, fik en Del Husmandsfamilier fra Østerdalen herop, og efter denne Begyndelse strømmede flere til, mest fra samme Sted, nogle ogsaa fra Gudbrandsdalen og andre sørlandske Bygder, og Folketallet voxede saaledes:
| 1787: | 7 Husholdninger, | |||
| 1800: | 37 | – | 196 | Mennesker, |
| 1827: | 128 | – | ? | – |
| 1835: | 170 | – | 1080 | – |
| 1845: | 238 | – | 1564 | – |
| 1855: | 417 | – | 2470 | – |
| 1860: | ? | – | 2668 | – |
Et yderligere Degn paa Bygdens Trivsel vil man finde i følgende Opgaver over det paafaldende store Overskud af Fødte mod Døde:
| Ægteviede i 1855–60: | 120 | Par |
| Fødte i samme Aar: | 524 | Børn |
| Døde – –: | 160 | Personer. |
Hver af de to Hoveddale har faaet sin Kirke, og begge Sogne danne et Præstegjeld. En tredie Kirke er paatænkt. Dalens Hoved-Strøg har faaet en tidsmæssig Vei. Bygden udmærker sig fremfor de øvrige Bygder her nord med sine vel dyrkede og vel bebyggede Gaarde, og man ser strax
