Sagn om Landets Bebyggelse, som skulde naa ned til Sagamændene, maatte (dette følger med Keysers og Munchs Anskuelse) være mere end 1000 Aar gamle. Enhver kan da vide, hvad her kan være at hente. Og ikke alene, at de faa Sagn, der ere betragtede som hidhørende, ere opfyldte med Fabler om Guder og Trolde, men der er det Egne ved dem, at de Helte-Skarer, som det synes at Landets Bebyggelse skulde tilskrives, fandt overalt, hvor de kom frem, at Landet allerede var fuldt besat af Folk før dem.
Men kanske Forfattere i andre Lande, hvor man tidligere var kommen i Vei med at skrive Bøger, have efterladt sig Oplysninger om det, vi spørge om?
Der er da for det Første tydske Forfattere fra en tidligere Tid. Nogle af dem omtale virkelig disse nordlige Lande. Men de ere dog ikke saa meget tidligere end vore egne norske Forfattere, at Forskjellen har noget at betyde; deres Levetid falder ogsaa altfor mange Aarhundreder efter den Begivenhed, det her gjælder om.
Saa er der romerske og græske Forfattere, som tale om vort Norden, om Skandinavien og kanske endog om vort Norge (Øen Nerigon), og disse levede saa tidlig som ved Christi Tider, saa det for Tidens Skyld snarere var tænkeligt, at de kunde vide Besked. Men saa var der det i Veien, at der var saa stor Afstand i Rummet. Man forestille sig, at en norsk Skipper kom hjem fra Levanten og fortalte om de mangeslags farvede og halvnøgne Folk, han med Undren havde betragtet paa Torvene i Smyrna og Alexandria, hvor Folk fra Indlandet sagtens møde frem med sine Varer, og hvor en Udlænding med Tolk i sit Følge vel endog kan komme i Samtale med dem – og man forestille sig, at en Skribent her hjemme spurgte Skipperen ud og saa alene efter hans Fortællinger gav sig til at beskrive Lande og Folkeslag i hine Verdensdele hvad tror man vel det vilde blive til? men ikke bedre er det
