Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1864.djvu/122

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
118

om hvordan det havde sig med Landets Bebyggelse i det Hele og Store, den Anskuelse, som kan betegnes med, at Helgeland eller rettere de Gamles Haalogaland var Landets ældste Bygdelag.[1]

Tidligere forestillede man sig, at vort Land var befolket søndenfra, fra Nabolande, som i de fjerneste Tider vare beboede af Folk med samme Sprog og Skik som vore Forfædre, Sverige og Danmark nemlig. Den nye Anskuelse, som jeg har nævnet, tænker sig derimod Nordmændene indvandrede ad en nordlig Vei, saa de først satte Fod i hint Haalogaland, hvorfra de da siden skulle have udbredt sig alt til de sydlige Bygder af vort Land.

Det er vore Professorer Keysers og Munchs Anskuelse. Keyser har grundlagt den i et Hoved-Skrift af 1839, Munch udviklede og fuldkommengjorde den i en Række af Skrifter, senest og grundigst i hans berømte Norges-Historie. Begge have de i denne Sag lagt sin store Lærdom for Dagen, og om begge tør troes, at deres fædrelandske Forskning med Forkjærlighed har dvælet ved dette Punkt af Norges Historie.

Deres Anskuelse er ogsaa bleven fortrinlig yndet inden en talrig Kreds af Disciple, og Ole Vigs, Siegw. Petersens, E. M. Sommers populære Norges-Historier have givet den stor Udbredelse. Ja, fra et af Ole Vigs Skrifter er den endog kommet ind i den nye Læsebog for Folkeskolen. En enkelt Forfatter har vistnok sagt imod; men det synes, som at denne Modsigelse ikke har trængt igjennem her i Landet.

Nu er ikke jeg Historiker af Fag. Men saavidt jeg

  1. Nu menes med Helgeland kun den sydlige Del af Nordlandenes Amt; men under det samme Navn (eller Haalogaland, som det da lød) indbefattede de Gamle baade hele dette Amt og dertil Distriktet Senjen sydligst i Finmarkens Amt.