af hans Barometre. – Jeg valgte, og det ligeledes efter Overlæg med Hr. Diricks, den billigste Sort Barometre, til 2 Spdr. Stykket; de ansees som tilstrækkelig paalidelige og nøiagtige til dette praktiske Brug, og Fabrikanten var villig til uden Forhøielse i Prisen at gjøre saadan Forbedring ved Træværket, at Glasrøret, paa det Øverste nær, nu er beskyttet. – De bestilte Barometre ere paa det nærmeste færdige til at afgaa med første Dampskib og ville vel være fremme længe før disse Blade.
Paa Verdens-Udstillingen i London ifjor saa jeg hint engelske Selskabs Barometer, udstillet sammen med den berømte Redningsbaad, der stod paa sin Vogn i fuld Størrelse og komplet Stand. Ikke mere sagkyndig end jeg er saa jeg nok, at Baaden, saa udmærket Tjeneste den end gjør ved det tætbefolkede Englands lave Strande, nok aldrig vil kunne faa synderlig Anvendelse ved vor tyndtbefolkede Klippekyst. Men Barometret, det monne passe ligesaavel for de norske som for engelske og skotske Fiskevær.
Men Bruget af Barometret er ikke saa ganske ligetil. Der skal nogen Øvelse til at agte paa dets Varsler. Og muligvis skal det befindes, at Varslerne maa tydes noget anderledes i Finmarken end i London, da den større Nærhed mod Nordpolen og Landets Form kanske har nogen Indflydelse, saa de forresten lige Aarsager, som Barometret lader os se, ikke altid have de samme Veir-Forandringer til Følge.
Men jo før Blikket og Tanken bliver rettet paa denne Sag, desto snarere skal Barometret komme til at yde sin Tjeneste ogsaa hos os. Som Kikkerten skjærper Sømandens øvede Øie, saa skal Barometret understøtte den Skjønsomhed, hvormed den norske Kyst-Almue fra gammel Tid af agter paa Himmelens Tegn og andre Veirmærker fra baade Land og Hav.
Siden Telegrafstationerne have begyndt at meddele