meligheden benyttes, om hvorledes Huslivet former sig efter Boligernes Beskaffenhed, om de huslige Indretningers Indflydelse paa Menneskenes Levemaade og Sæder. Dette er netop af det Slags Undersøgelser, som skulde befordres ved det forelæbige Kjendskab til Bygnings-Skikken med dens Uligheder i Bygdelagene. Men uagtet disse Oplysninger om Huslivet og Sæderne i Virkeligheden ere mig de mest magtpaaliggende, har jeg dog her nævnt dem sidst, af den Grund, at det for det Første er mig om at gjøre at blive, om jeg saa turde sige, rigtig færdig med hint Forarbeide, som jeg endnu, som sagt, maa kalde ufærdigt.
Og jeg har en særlig Grund til nu at tage op igjen denne Sag. Et svensk „Tidsskrift for Bygningskunst og Ingeniør-Videnskab“ (det udgives i Stockholm) har nemlig gjort Begyndelsen med at min optage Afhandling om den norske Bygnings-Skik. Redaktionen underhandlede naturligvis først med mig derom, og jeg gjorde den Indvending, at mit Arbeide, som neppe nok var modent til at offentliggjøres her hjemme, mindre syntes egnet sig til Udgivelse i Sverige, hvorfor jeg tilraadede kun at levere Uddrag deraf; men Redaktionen vedblev sit Ønske at trykke Afhandlingen saa godt som hel og det endog paa Norsk, og dermed er, som sagt Begyndelsen allerede gjort, i Heftet for Januar og Februar dette Aar. Men efter hin Underhandling har jeg for Redaktionen yttret Villighed til og Ønske om, hvis jeg kan afse Tid dertil, at omarbeide den sidste Halvdel af Fremstillingen, f. Ex. fra det Punkt, hvor Afsnittet om den throndhjemske Stueform begynder, omarbeide den, saa den blev kortere og mere overskuelig.
Se, til denne Omarbeidelse er det, at jeg ønsker saadanne Berigtigelser og Tillæg, som Mænd omkring i Bygderne maatte ville beære mig med.[1]
- ↑ Siden jeg begjærer Bistand, uden at byde Honorar for Arbeidet, saa tør jeg vel – for at undgaa mulig Mistydning
