vanger-Fjorden i Syd til Mundingen af Throndhjems-Fjorden
mod Nord.
I denne Anledning skulde jeg f. Ex. meget ønske at vide, om man i de throndhjemske Bygder Meldalen og Ørkedalen, som ligge strax østfor hin af mig formodede Grændselinie, har Levninger af eller Sagn om Røgstuer, og isaafald hvilket af de to Slags Røgstuer det har været.
Jeg længes ogsaa meget efter at erfare, hvordan Bygnings-Skikken er og har været nordenfor Throndhjems-Fjorden, hvad Slags Røgstue der har været, og om det er den af mig saakaldte throndhjemske Stueform, som er den herskende nu.
Bygnings-Skikkens Studium maa gribes fra to Ender. Det gjælder at samle sammen paa den ene Side de Oplysninger, som Sagaerne og de andre Oldskrifter give, og paa den anden Side den Indsigt, som kan vindes ved at betragte de Bygninger, som nu staa omkring i Bygderne.
Hin første Del af Arbeidet overlader jeg saa meget heller til de egentlige Oldforskere, som jeg har noget Haab om, at den Mand, som hos os fortrinsvis har offret sig for Oldtidsvidenskaben, er betænkt paa at bidrage Sit til Bygnings-Skikkens Belysning. Men det ligger ialfald ikke udenfor min Vei at fortsætte med den anden Del af denne Undersøgelse, den, som gaar ud paa at opfatte Bygnings-Skikken saaledes, som den viser sig i den Slægt af Huse, som den nuværende Slægt af Mennesker bor i.
Og næst Oplysninger om, hvordan Bygde-Skikken er med Hensyn til Husenes Indretning (her skulde jeg navnlig ønske simple Grundtegninger af ældre Huse, saadanne Tegninger, som jeg selv, uagtet jeg ikke egentlig kan tegne, har leveret mange af i min Afhandling) skulde jeg naturligvis ønske saadanne i praktisk Retning gaaende Oplysninger, som jeg har givet et Par Prøver paa i Folkevennen for 1862, Side 152 og 505, nemlig om Maaden, hvorpaa Husbekvem-
