Min Afhandling om dette Emne i Folkevennen for 1861 vilde jeg egentlig have betragtet som et Forarbeide for den grundigere Fortsættelse af et Studium, som nu i nogle Aar har ligget mig paa, og hvis Endemaal er at bidrage til Opklarelse af de lavere Folkeklassers Kaar og Sæder. Begrebet af de lavere, de fattige og lidende Folkeklasser, gaar ind under det videre Begreb af Almuen, og at studere denne er det samme som at agte paa alt, hvad vi sammenfatte under Begrebet af Folkelivet, Huslivet, Bygde-Skikke. Selve Husenes Form og Indretning er ikke uden Betydning her.
Et Forarbeide bør man ikke opholde sig længe ved. Det gjælder at komme videre, at ile mod Maalet. Visse Indtryk beholder man, visse Resultater tager man med sig, men Resten lader man ligge.
Her er imidlertid ikke Forarbeidet endnu blevet saa vidt færdigt som jeg dog gjerne vilde. Tingen er, at Emnet var ganske nyt, og jeg maatte vove mig i Vei uden at kunne følge Forgjængeres Spor. Det skulde have givet en Mand fuldt op at gjøre, om han havde bereist Landet ene og alene med den Hensigt, at opfatte Bygnings-Skikken, som den nu er, og som den monne have udviklet sig igjennem Tiderne. Og man skulde egentlig være Bygmester og Tegner for at begynde paa et saadant Arbeide. Men uden Forkundskaber og ganske tilfældigvis kom jeg ind paa denne Interesse, og det var saa at sige kun i Forbifarten, jeg lagde Mærke til Husene, naar jeg med andre Formaal var paa Reise; jeg har aldrig reist saa langt som en Mil ene og alene for at samle Bidrag til Kundskab om Bvgnings-Skikken. Men derfor har jeg da ogsaa selv sagt først og sidst i min Afhandling, at Meget kunde jeg kun fremsætte formodningsvis, som paa Prøve,
