ligiøst Traktat-Selskab, som vi have seet, i vore Dage bidrage til deres Oprettelse, som naar et halvt Hundrede Aar tidligere et rationalistisk Præsteskab ivrede for dem, eller naar i Aarene 1830 de Stemmeberettigede vilde have Bibliotheker for Lovkundskabens og Politikens Skyld.
Almuebibliotheket i Høland, Christiania Stift, skriver sig fra 1814, da der dannedes et Selskab for Præstegjeldets Vel; i 1813 gik det ind af sig selv, men opfriskedes 1831, da de gamle Bøger og Protokoller samledes sammen; atter var det i 1851 fornødent at give det en ny Skik. Dette ene Bibliothek staar altsaa allerede ved sine ydre Omskiftelser som Exempel paa, hvordan Almuebibliothekernes Historie i det Hele taget har været, og jeg antager, at dersom vi havde for os Titlerne paa de Bøger, som kjøbtes i hver Periode, saa vilde de vistnok være et temmelig tydeligt Udtryk for den omskiftelige Tidsaand eller for hver Tidsalders Tænkemaade og Smag, Digten og Tragten.
Og derfor skulde Almuebibliothekerne ikke sælge bort sine ældre Bøger (hvad dog jeg ser, de stundom gjøre). I Fremtiden kan en og anden tænksom Mand have stor Interesse af at se disse Vidnesbyrd om henrundne Tider. For saadan Anvendelse kunne endog Bøger, som ellers i sig selv ere forkastelige, have sit Værd.
Hvad angaar Bygde-Bibliothekerne, kan der paavises en vis regelmæssig Ulighed Stifterne imellem med Hensyn til Maaden, hvorpaa de ere oprettede samt vedligeholdes og bestyres.
I Christiania Stift, hvor Begyndelsen ligger i det Stød, som udgik fra Selskabet for Norges Vel og fra de med samme forbundne Sogneselskaber, staa Bibliothekerne ikke saa meget i Forbindelse med Kommune eller Kirke og
