Formedelst denne Feil er baade selve Fattigbyrden og vistnok
ogsaa dennes Stigen fra det ene Femaar til det andet
blevet fremstillet større end den i Virkeligheden er. Dog er
Feilens Beløb ganske vist ikke saa stort, at dens Berigtelse
vilde gjort Forandring i selve Hovedsagen, nemlig at Fattigbyrden
dog har været stigende i disse Aar og det betydeligt.
Netop det, at den ældgamle Indretning med Lægdsforsørgelse omkring paa Gaardene nu i vore Dage holder paa at afskaffes, saa man har maattet finde paa den nye Maade at tinge Fattige bort for kontant Betaling, skal rimeligvis blive Overgang til den endnu nyere Maade at optage dem i hvad jeg kalder Lægds-Huse, det er: Huse, hvor de nyde fuld Pleie og hjelpe til med det Arbeide, de kunne udrette, og altsaa for saavidt have det paa samme Maade som Lægdslemmer paa Bøndernes Gaarde – Forskjellen er, at siden det er Kommunen, som eier Huset og bekoster Husholdningen og det Hele er indrettet netop for de Fattiges Skyld, saa er her flere Lemmer sammen under eet Tag, og jo talrigere Husfolket er, desto nøiagtigere eller strængere maa den fælles Hus-Orden søges overholdt.
Jeg finder det rimeligt, at Ønsket om at slippe for at have Lægdslemmer i sine egne Huse vil føre til denne Indretning; thi den Maade at tinge Fattige ind i private Huse kan kun bruges til en vis Grad, da Vanskeligheden ved at faa dem forsvarligt bortsatte stiger med Antallet og omsider bliver for stor.
Indretningen med Lægdshuse vil saa meget hellere vinde Indgang, hvis det stadfæster sig, hvad der paa Forhaand synes rimeligt, at man i dem vil have Middel til at raade med det Slags Fattigfolk, som der altid vil være nogle af, og som vi nu for Tiden kanske have usædvanlig mange af, Saadanne nemlig som have givet sig over og alene af
