Side:Folkevennen 1863.djvu/512

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
508

aa ta te sæ,
aa forsyne sæ væl,

og sandsynligvis (bemærker Meddeleren) endnu flere lignende Vendinger.

For at forklare en enkelt vakker Erindring, som enkelte af disse Oversættelser have fra Sprogets gode gamle Tid, maa jeg bede Læseren om Taalmodighed til at følge med og lægge Mærke til et Træk, som maa henregnes til Grundvolden i vort Sprogs Bygning.

Først skal jeg minde om en Del Remser, som tidt og ofte bruges i spøgende Hverdags-Tale, naar det gjælder at anskueliggjøre eller efterligne visse ensformige Gjentagelser af Syn og Lyd, og hvor dette Træk allerede kommer tilsyne:

Kling – Klang,
Ding – Dang,
Snik – Snak,
Vis – Vas,
Slidder – Sladder,
Slidder – Sladder – Sludder;
Tik – Tak,
Sik – Sak,
Trip – Trap,
Trik – Trak,
Bif – Baf – Buf;
Misk – Mask,
Rips – Raps,
Krims – Krams,
Lirum – Larum;
Hip som Hap,
Dit og Dat,
Ole Dilt og Ole Dalt –
Ole Spikesild og Salt;
Skrimmel – Skrammel,
Kringel – Krangel
Dingel – Dangel,
Tittel – Tattel
Vibbel – Vabbel,
Kjærring – Sladder,
Snip – Snap – Snude, ude.