skoppen fra alle Præster[1]. Vi mangle lignende Opgaver fra de andre Stifter.
Der er mange Præster, som have arbeidet meget for Bibelens Udbredelse i sine Menigheder. Men Mange af dem have dog alene forsynet sig med Bibler fra det engelske Bibelselskab. Det er vel godt, at Menighederne faa Biblerne til billig Pris eller som Gave, hvor det saa er fra. Men man maa dog ønske, at vore Præster helst vilde holde sig til vort eget Bibelselskab og understøtte det i dets Bestræbelser. Det norske Bibelselskabs første Udgave af det Nye Testamente solgtes for 3 ₻ Exemplaret. Senere solgtes det Nye Testamente for 60 ß. Nu sælges det for 30 ß. Men det engelske Bibelselskab sælger sine Nye Testamenter for 24 ß. Naar man ser hen til, hvor overordentlig billigt det norske Bibelselskab med sine smaa Midler leverer det Nye Testamente, saa burde ikke Folk, der ikke regne sig til de fattigere Folkeklasser, se nogen Mon i at spare 6 ß ved at kjøbe det Nye Testamente af det mægtige engelske Bibelselskab. Det maa nemlig erindres at ogsaa dettes Midler ere indkomne ved frivillige Bidrag og det ingenlunde altid fra rige Folk. Begge Selskaber sælge efter Omstændighederne til nedsat Pris eller uddele gratis til Fattige.
Idet vi slutte disse Ord, maa vi saaledes ønske, at det norske Bibelselskabs Sag maatte finde endnu større Deeltagelse hos vore Præster og Menigheder, end den har fundet hidindtil. For dem, som ikke kjende Selskabets Love, tilføies, at Enhver, som bidrager enten mindst 10 Spd. engang for Alle, eller mindst 24 6 aarlig, kan være Medlem af Selskabet. Ethvert Sogns Medlemmer kunne danne en Bibel-Forening, og denne kan fordre af Selskabet til
- ↑ Ved Slutningen af 1862 var der i dette Stift 25,411 Bibler og 47,479 Nytestamenter. I 1855 var Folkemængden i Stiftet 243,491. (Tilføiet under Trykningen).
