Garnene. Dette kommer deraf, at Garnene altid sættes lige mod Strømmen. For den, der ikke kjender Sagen desto nøiere, synes det rimeligt, at Silden fulgte Strømmen, og at man altsaa maatte sætte Garnene tværs paa den. Men her maa vi huske paa, at Silden, efter erfarne Fiskeres bestemte Mening gaar rundt i alle Retninger, naar den først er kommen ind paa Grunden. Dernæst vilde det være aldeles ugjørligt at sætte tværs paa Strømmen. Naar vi nemlig bemærke, at den fiskende Almue er saa stor, at den arbeider med omtrent 5000 Baade, saa vil det let forstaaes. Naar nu jeg laa med en Baad og kastede et Stykke udenfor en Anden og jeg f. Ex. satte lidt langsommere end den Anden, saa vilde min Garnlænke drive ned til hans og komme i Ugreie og det maa man naturligvis vogte sig for saa meget som muligt.
Denne nu beskrevne Maade at sætte Garn paa kaldes „Bundsæt.“ Vi erindre, at Silden ogsaa gik oppe i Vandet. Vi maa derfor søge at fange den der. For at iværksætte dette maa vi imidlertid have et fast Punkt, et Skjær eller Fastland at gaa ud fra. Istedetfor det korte Toug med den store Sten i sætte vi her et 16 Favne langt Toug, dels med dels uden Sten fast i Garnlænkens ene Ende. I den anden sætte vi et 20 Favne langt Toug og til det fastgjøre vi en dygtig Sten.
Naar vi nu skal sætte samme Garnlænke, binde vi, hvis dette kan ske, det ene Toug fast i Land, eller ogsaa kaste vi Stenen i Stranden og ror det stramt. Fig. 7. Nu begynde vi at sætte over Rullen ligesom sidst. Men for at holde Lænken oppe i Vandet, sætte vi en Kagge fast i den Ende af Garnlænken, som er nærmest Land, ved Hjælp af et 6 Favne langt Toug. I Sammenføiningen mellem Garnene sætte vi ligeledes Kagger fast; men man lader ialmindelighed Tougene øge i Længden, saa at det sidste er omtrent 9 Favne. Naar vi nu har roet Garnet og det lange Toug
