Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1863.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
31


Vi slipper da det korte Toug med den store Sten udover Rullen og firer Garnet efter, indtil Stenen har naaet Bunden. Firingen foregaar paa den Maade, at en Mand staar paa den ene Side af Garnet og kaster Overkanten, „Flaaen,“ en anden ligeoverfor og kaster Underkanten, „Stenene.“ Derefter ror vi lidt frem, idet vi lidt efter lidt stikke paa Garnet, indtil det er ganske ude. Nu gjælder det at faa det til at staa godt. Her maa jeg bede Læseren betragte Tegningen Fig. 6. Paa den vil man bemærke endel punkterede Linier. Naar nemlig Garnet er roet ud af Baaden og Touget staar stramt, førend Garnet har naaet Bunden, vil Garnet og Touget danne en skraa Linie fra den store Sten og op til Baaden. Touget maa nu slippes lidt om Senn, da Garnet ellers ikke vilde holde sig strakt. Dette gjør, at Stenen paa det lange Toug vil komme til ar ligge der, hvor Bogstavet c staar; men da vilde Punktet b være kommen til at staa der, hvor c staar, og altsaa vilde Overkanten af Garnlænken blive trykket ned, saa at selve Garnlænken vilde ophøre at danne en ret Flade. Derfor ror man saa langt tilbage, at det lange Toug kommer til at staa lige op i Vandet, saaledes, som den punkterede Linie paa Tegningen viser. Her rykker man i Touget, saa at Stenen løftes op. Derved retter Garnet sig naturligvis i Veiret, da Flaaen driver det op, og derved vil Stenen tvinges lidt henimod Garnet og altsaa falde ned igjen ved Punktet d. Nu er det lange Toug forsynet med en hel Del „Dobler“ af Gran, som er trukket ind paa det som Perler paa en Snor, medens der er fastgjort en stor „Kavl“ i Enden. Disse Dobler flyder paa Vandet for at vise, at der staar et Garn. De komme altid til at staa lige over Garnet, og derfor vil man gjerne have saa mange som muligt for at beskytte Garnlænken fra at trykkes ned af andre Garn, som andre Fiskere kunde komme til at satte ovenpaa den. Jeg sagde, at Doblerne altid flød ligeover