Side:Folkevennen 1863.djvu/298

294

thode han med saa stort Held har fulgt i sine mest populære historiske Skrifter Helte- og Heltindehistorierne – til hans Yndlingsforfattere: Samme Skribent, siger han, er den som allerførst haver opvakt hos mig Lyst til at læse gamle Græske og Latinske Autores, som jeg udi min første Ungdom vragede.“ Foruden denne Forfatter og Plinius, hvilke han „aldrig kunde blive kied af at læse,“ dyrkede han flittig den øvrige latinske og græske Litteratur, skjønt han ogsaa med Hensyn til denne bekjender, at han i mange Stykker afviger fra den almindelige Smag. Karakteristisk er hans Opfatning af Homer, hvilken vi forresten nogenledes kan slutte os til af den ovenanførte Ytring om den gamle græske Historie Ikke at tale om, at han ikke, efter de Tiders Anskuelse, finder en „Skat og Fordeel for Oratores, Statsmænd og Generaler“ i Homers Digtning, tør man sikkert antage, at de poetiske Sfærer, hvori den bevæger sig, det Naive, Eventyrlige og Heroiske, var ham en fremmed Verden. Vistnok siger han et Par Steder, at han „admirerer Poetens høje Geist og herlige Stiil;“ men at Beundringen ikke har været synderlig varm, kan man slutte af der Forbehold, at „naar man betragter Tiden, paa hvilken Poeten haver levet, og betænker, at han er en af de allerældste Skribenter, maa man undskylde de Fejl, som anføres, hvilke heller maa tillegges Tiden end Skribenten.“ Endogsaa hans Lignelser, heder det videre, ere behagelige „endskiønt de tages af Dyr og Insecter. Det synes vel u-rimeligt, hvad som siges om Minerva Libr. 17, nemlig at hun opfyldte en græsk Helt med en Flues Dristighed. Men naar man seer, at en Flue tager ikke i Betænkning at sette sig paa en Paves Næse, kand man ikke andet end finde Behag udi den Expression.“ Han læste Homer fornemmelig for
Autor, Forfatter. Orator, Taler. Admirere, beundre. Expression, Udtryk.