ikke tillader dem, om fornødiges, at søge Fisken noget længere borte, hvorved adskillig forholdsvis let Vinding undslipper dem, ligesom at deres Baad ikke er god nok til at trodse Farerne paa de længere Reiser, som de stundom nødes til at foretage. Anderledes er det med de søndenfra til Finmarksfiskerierne Fremmødende; de maa have store og gode Baade for at kunne vove den lige fra Tromsø vanskelige og farlige Seilads til Østfinmarken. Jeg fandt under min Reise i Østfinmarken ifjor en almindelig Erkjendelse af, at Baadstellet ikke var i god Stand, og det anpristes som en Velgjerning mod Distriktet, dersom der paa Stedet var et Oplag af gode Baade at faa kjøbt straks just da, naar et godt Fiskeri havde bragt Folket for Øieblikket i Besiddelse af Penge. Til efterhaanden at indsamle de fornødne Penge og saa bestille sig en god Baad opsendt, hedte det, manglede de Fleste Husholderiskhed og Fremfærd.
Næst nogle Exempler paa, at den forliste Baad ikke har været i forsvarlig Stand (for gammel, med daarligt Tougværk o. s. v.), har jeg paa et Par Steder seet anført den Aarsag til Forliset, at Baaden undtagelsesvis har været mindre god i sig selv (ikke saa sødygtig som sædvanlig). Og jeg er ret bleven opmærksom ved en Yttring, som jeg læser i en Beretning fra Søndre Helgeland:
„De nordlandske Baade anser jeg for gode, hvorvel det jo er høist rimeligt, at de kunne undergaa Forbedringer, og mener jeg, at, man fortrinligen bør have sin Opmærksomhed henvendt herpaa.[1]
Beretningerne have i Regelen med megen Omhu søgt at forklare, hvorvidt Ulykkestilfældene kunne ansees for tilregnelige eller ei.
Hvad angaar Forlis af Baade, hvor Menneskeliv er gaaet tabt (Kap. 3, 2den Tabel), bliver Udfaldet af Undersøgelsen følgende:
- ↑ Herhid hører ogsaa Bemærkningen om Raaseilet, i det nys meddelte Stykke fra Hammerfest.
