Søfinnernes Baade se nok endnu ringere ud end de
norske Finmarkingers. I Vardø er det saaledes en almindelig
Talemaade naar man ser en „hvid Baad“ (d. e.
som er tjæreslidt), at det er en Finnebaad. Alligevel er
det mærkeligt, hvor vel Finnerne (Lapperne, Sø-Lapperne)
inde i Varanger-Fjorden klare sig med sine smaa Baade:
Næsseby Præstegjeld her, med henved 800 Mennesker,
mest Finner, har i de sidste 24 Aar ikke mistet ved Drukning
mere end 10 Mennesker, ved 8 forskjellige Tilfælde –
en Mærkelighed, som Beretningen giver udførlig Forklaring
om Lignende gunstige Forholde lade til at herske i det
tilgrændsende Finne-Sogn Tanen, hvorimod Gamvik,
et Sogn med mere norsk Befolkning, men ellers af samme
Præstegjeld som Tanen, dog mere yderligt beliggende, lider
særdeles meget af Ulykker paa Havet.[1]
Biskop Essendrop, som bar sendt mig Præsternes Beretninger, yttrer selv blandt Andet om de norske (ikke finske) Finmarkingers Forholde:
En Hovedgrund imidlertid til, at deres Baade ere mindre og svagere, er, at deres Fiskepladse ligge i Nærheden af deres Hjem, saa det egentlige Fiskeri i Grunden stiller kun smaa Fordringer til Baaden. Lige ved Sværholtklubben har en Mand oprindelig fra det Throndhjemske nedsat sig. Jeg var under forrige Sommers Visitats i Lebesby i flere Dage sammen med ham og – i Forbigaaende sagt – forbausedes og glædedes ved hos en Almuesmand saa høit mod Nord at finde den baade Sjæls- og Legemskraft og ikke ringe Dannelse, som han viste sig i Besiddelse af. Han fortalte mig, at han under Fiskeriet ikke laa længere fra Hjemmet, end at han fra Baaden kunde raabe til sin i Husdøren staaende Hustru, og derfor, uagtet han bor lige ved det aabne Hav, dog ansaa det for saagodtsom umuligt, at en Storm skulde kunne overraske ham under Arbeidet saaledes, at han ikke i god Mag skulde kunne faa Dræggen op og Baaden
- ↑ Beretningerne indeholder flere Oplysninger om Søfinnerne, dem jeg maa gjemme til et andet Aars Meddelelser.
