Præstegaarden inderst inde, ved Foden af Aglaps-Fjeldet, og til Hillesø Kirke; Aarsagen til, at der paa det Kaart, som nærværende Træsnit er taget efter, kun er tegnet enkelte Fjelde, er den, at paa Søkaarter bruger man kun at tegne de Fjelde, som især tjene til Veivisere for Sømændene. Men hvor haardt Land det er, det kunne vi slutte deraf, at det er saa sparsomt befolket det hele Antal af Familier er angivet ved de smaa firkantede Mærker, som sees hist og her.[1]
Men fordi Landet indenfor var saa bart og haardt, og Havet derudenfor saa barsk, derfor kan jeg nok tænke mig, at Hans Peder har forstaaet at sette Pris paa sin Edøes stille Fred.
Med hvilket Blik har han seet did den sidste Gang?
§ 1. Saadanne Beretninger som de to meddelte, om ikke just altid saa omstændelig beskrivende, har jeg faaet en fuldstændig Samling af for hele Tromsø Stift for Aaret 1862.[2] Det har været mig inderlig vemodigt at læse
- ↑ Medens Kaartet for Resten er udført efter det før omtalte Søkaart, ere Familierne angivne efter Friis’s ethnographiske Kaart af 1861.
- ↑ Disse Beretninger ere Fortsættelse af de Aarsberetninger for 1861, som jeg gjorde Rede for i Folkevennen for 1862, Side 329–362. Det er fremdeles Biskop Essendrops Interesse for Sagen, jeg har at takke for dem. Paa Biskoppens Opfordring have Præsterne afgivet dem til ham, og han har overladt mig dem. Ved Slutningen af forrige Redegjørelse fremsatte jeg et Schema, som jeg ansaa for hensigtsmæssigt for disse Undersøgelser, og Hr. Essendrop tilskrev Præsterne for at anmode dem om saavidt muligt at affatte Beretningerne efter
