diske Visiter og Contravisiter, Nyt-Aars-Ønsker, hvorved intet menes, Gratulationer og Condolencer, som intet andet Sigte have end vedtagen Skik, vidtløftige Tilberedelser til Bryllupper, Barseler, Liigfærd etc., hvilke besværge saavel dem, der blive budne, som dem der byde.“ Han forsikrer vistnok at han ogsaa i denne Henseende gjerne vilde følge Moden, „thi jeg er en Hader af al Singularitet, og hvis Kiødet vilde adlyde Aanden, conformerede jeg mig til alle almindelige sømmelige Skikke og Lands-Moder, saa bivaanede jeg Bryllupper, Liig-Begiængelser, Disputatser, Parentationer med samme Iver, som N. N., hvis Nærværelse udi ingen Høitidelighed savnes.“ Men hans Sygelighed og det med Aarene tiltagende Mismod gjorde ham, som vi har seet af en tidligere anført Ytring, stedse mere kræsen med Hensyn til sin Omgang; „en dræber mig med Snak, en anden med Gebærder;“ en plagede ham med Politik en anden med Betragtninger angaaende den sidste Sag for Højesteret; en kunde ikke tale 4 Ord, uden der skulde være 16 Parentheser imellem en anden kjedede ham med opkogt Snak, hvoraf han var saadan Hader, at „jeg kan ikke engang lide den allerartigste Historie om den bliver mig fortaalt mere end eengang.“ Naar han søgte Selskab, var det „for at lade Hiernen have fornøden Hvile,“ og han betragter det som et sikkert Tegn paa den tilstundende Alderdom, at han fandt „større Fornøielse i Sladder, end i de allerlærdeste Discurser: saa at, naar nogen fortæller mig noget om vigtige Ting, som for Exempel om Krigen mellem Tyrkerne og Perserne, om Triple-Alliancen, om den Pragmatiske Sanction, om Kejser- og Pave-Vallet, og andre saadanne Ting, som jeg tilforn spidsede Øret efter, saa er det langt fra, at jeg hører dem med saa stor Fornøjelse, som naar nogen fortæller mig andre gemene Ting, om Bryllupper, Barseler, Forlovelser. Slagsmaal og andet deslige.“ Derfor fandt han særlig Behag i Fruentimmer-
