9. Har man observeret, om der nogensinde danner sig Is
dybt under Vandfladen paa Stene, Havplanter eller Lignende?
10. Kan det hænde, at Is i betydeligere Grad danner sig paa Fiskeredskaber, som ligge dybt under Vandfladen?“
Hvad der nu for Tiden vides og kan formodes om denne Sag, det har Professoren fremstillet i et Foredrag, han ifjor ved denne Tid holdt i Videnskabs-Selskabet i Stockholm og siden har ladet trykke.
Før mente man, og det ikke blot efter Øiesyn, men efter visse videnskabelige Grunde, at det alene var i Vandskorpen, at Vandet kunde fryse til Is, og – siger Professoren – naar Fiskere og Andre talte om Bund-Is, som de havde seet, saa ansaa man det for Fabel. Men nu er det dog tilsidst blevet befundet at have sin Rigtighed med den samme Bund-Is, og det gjælder kun om at samle flere Oplysninger for at kjende Mærkværdigheden bedre og dermed kanske lære at forstaa den tilfulde.
Længst og bedst lader det til, at Bund-Is i rindende Ferskvand er bleven iagttaget. Saaledes anfører Hr. Edlund, at adskillige Strømme i det svenske Norrland ofte ved Vinterens Begyndelse fryse til paa den Maade, at en Mængde Bund-Is stiger op fra Dybet til Vandskorpen og saa fryser sammen til et sammenhængende Isdække. Naar – heder det i en gammel Beretning herom. – Ismassen flyder op fra Bunden, løfter den ofte de største Træer og store Stene fra Bunden og bryder op den Is, som monne have lagt sig paa almindelig Maade.
Men i den senere Tid er der ogsaa fremkommet uforkastelige Vidnesbyrd om Bundis paa Havet, dannet om ikke just paa Bunden, saa dog i Dybet og derfra skydende op. Det vigtigste af disse Vidnesbyrd er fremkommet derved, at en anden svensk Lærd, den berømte Oldforsker Professor Nilsson, for at forstaa nogle Dunkelheder i de Ting,
