ning. – Erfarenhed lærer, at man kan studere sig taabelig; man kan opfylde sit Huus med saa mange Gieste, at man selv ikke haver Rum til at vende sig, og man kan fylde Hovedet med saa mange fremmede Hierner, at ens egen Hierne ikke kan operere.“ Det er denne Slags Lærdom han kalder Philosophia carbonaria eller Kulsvierfilosofi, ved hvilken Meeninger, som have deres Oprindelse af et eeneste Menneskes Hierne, udbredes; „thi det gaaer her til, som naar een udi et Selskab gisper, saa gisper ved Sympathie det hele Laug med ham.“
Ved saaledes i sine Studeringer altid „at giøre større Fremgang ved at tænke selv end ved at læse andres Tanker,“ kom han vistnok nu og da, som han tilstaar, til at blive „noget selsom“ i sine Anskuelser, og til at gaa udenom den slagne Landevej; men hans overvejende Karakter er dog Maadehold, og Summen af hans Livsvisdom betegnes maaske i Korthed mest træffende ved det danske Ordsprog, han etsteds i sine Moralske Tanker anbefaler: Frygt Gud og følg Landevejen. Og naar han bekjender, at han følte sig særlig tiltrukken af paradoxe Skrifter – „jeg spidser Øren mod alt hvad som er nyt og usædvanligt“ – saa var det fordi nye og dristige Tanker var en desto sterkere Spore for hans egne, og ved at granske Yderlighederne lededes han des sikrere did, hvor hans sunde Natur helst søgte Sandheden: i Midten.
Den nys anførte Ytring er ogsaa i en anden Henseende
merkelig den vidner om, at han aldrig gik sig saaledes
fast i sine egne Meninger, at han følte sig forarget over
urimelige Anskuelser, tvertimod: han „spidsede Øren;“ han
var aldrig tryg, slog sig aldrig til Ro i en selvbehagelig
Følelse af at have fundet det Rette, og som det var hans
Grundsætning, at „et Menneske maa examinere saa længe
han lever,“ var han altid rede til at tilegne sig en ny An-
Paradox, selsom, urimelig. Examinere, granske.
