hvilkensomhelst anden praktisk og erfaren Mand – alt
skulde passe for Folkevennen og derhos passe saa vel
sammen. Der er saa mange Mænd, som sidde inde med,
hvad Folkevennen gjerne vilde have. Der er ikke den
Videnskab, som jo har et eller andet Emne, som det vilde
interesse En og Hver at høre noget om; der er ikke den
Ting i Livet, som der jo kunde tales om i et Folkeskrift,
ikke den Stemning i Sjelen, som der jo kunde tales til –
til Gavn og til Glæde for Mangfoldige.
Hvad Misforstaaelse kan da være i Veien? Jeg tror den, at man mener, at hvad som skal bydes Folket, i et særskilt og udtrykkelig for Folket indrettet Tids-Skrift, det maa være noget mere end almindeligt, det maa være fuldendt.
Men jeg mener, at jeg udtaler en almindelig Stemning blandt de mange Medlemmer, som jeg paa disse Blade ligesom har samlet til et stort Aarsmøde, naar jeg siger, at det ikke er saa. Min Erfaring gaar i den Retning, at dersom en Videnskabsmand eller anden moden Forfatter vilde gjøre den folkevenlige Gjerning at give os noget at læse, som – jeg vil ikke sige: kunde udvide vort Blik og løfte vort Sind, thi med disse Ord kunde det endda se ud, som at der forlangtes noget udmærket, – men som han selv ønskede at faa sagt, ønskede at faa lagt paa Hjerte, saa skulde han finde en villig Mængde af Læsere, der tog det, som det var givet, med Blikket aabent for Hovedsagen, uden at opholde sig ved mindre heldige Smaating, uden at hænge i Bogstaven.
Thi Læsere har Folkevennen – det er Forfattere, den fremdeles søger efter.
Eilert Sundt.
Rettelser.
Side 196, i en indsendt Opsats, siges, at ifølge statistiske Efterretninger (og der henvises navnlig til nogle Meddelelser af Sundt i Folkevennen), skulde det være oplyst, at omtr. 5⁄7 af det store Antal, som hvert Aar omkommer ved Drukning i vort Land, sandsynligvis vilde været reddede, om de havde kunnet svømme. Men Forf. har anmodet Redaktionen om at oplyse, at dette beror paa en Feiltagelse. Der haves ingen statistiske Efterretninger om den Sag for det hele Land, og det er kun for et Præstegjeld, at Sundt har meddelt Oplysninger af det Slag, (se Side 176).
S. 219, L. 12: saa skrevet. l. saa smaat.
S. 366, L. 6: Korkemagerne i Værdal, l. Kardemagerne i Vardal.
