og gode Tegninger, eller Værker af de ypperste Forfattere, som Landet eier. Og en Del af det forøgede Overskud skulde jeg desuden ønske at se anvendt i en anden Retning end den at udgive Bøger, noget, som jeg imidlertid om ikke lang Tid tænker at faa bedre Anledning til at udtale mig om.
Værker af de ypperste Forfattere, sagde jeg, og jeg mente vistnok, at naar man havde god Raad og kunde byde klækkelig Betaling, saa kunde man kanske faa fremlokket et og andet udmærket Arbeide. Men ellers vil jeg jo helst fastholde den Tanke, som jeg og nok mange med mig have gaaet med i disse Aar, at ialfald hvad angaar Smaa-Stykker for Folkevennens almindelige Hefter, saa maa man stole, ikke saa meget paa Betalingens Lokken, men paa Forfatternes egen Interesse for deres Kald, paa deres Fædrelands-Sind, deres Lyst og Trang til at meddele sig til Landsmænd.
Det er vistnok ikke stor Betaling, Folkevennen nu for Tiden byder for Forfatteres Arbeide; men Et har det at byde, som netop de bedste Forfattere pleie sætte Pris paa: en fast Læsekreds, som tæller Tusinder, som omfatter det hele Samfund, det ganske Land.
Se vi efter i Fortegnelsen over Indholdet af Folkevennen og vore andre Skrifter i de første 10 Aar, hvilken Fortegnelse blev omtalt i de første Linier af dette Stykke, saa kunne vi finde, at af Præster f. Ex. er der leveret til Trykning: tre Smaa-Digte, to korte Beretninger om et Almue-Bibliothek og en Søndagsskole samt en Fremstilling af et alvorligt Sjelesørger-Tilfælde, tilsammen ikke fuldt 2 trykte Ark. Og vil man se efter for visse andre Forfatter-Klassers Vedkommende, saa mener jeg, at Forholdet vil vise sig omtrent lige ens.
Jeg kalder det et Særsyn, at hele og store Klasser af Mænd, hvis Kald og Livsgjerning og hvis hele Digten og Tragten har Folkets Oplysning og Velfærd til Maal, dog yde et Folkeoplysnings-Selskab som vort saa liden Forfatter-Bistand. Der er vel flere Grunde. Men ved atter og atter at betragte og overveie Tingen er jeg kommet til den Formodning, at der monne være nogen Misforstaaelse i Veien.
En hjertelig Udlæggelse af en Præst, et vakkert Ord af en Digter, en Fortælling af en Sagamand, en Videnskabsmands sikkre Oplysninger om en eller anden videværdig Sag, et godt Raad af en Skolelærer eller Læge eller
