sor i Mathematik i Upsala, paa at opmuntre og øve Studenterne i at svømme, og de flinkeste af dem udnævnte han (efter de svenske Universiteters Maade) til hvad han kaldte: Svømme-Magistre. Disse Magistre have siden udbredt Interessen og Kunsten rundt om i Landet, hvor de bleve boende som Rektorer, Prester, Dommere o. s. v., og nu er der i alle eller de fleste Byer Svømme-Lærere, som have gjort sig denne Dont til et Levebrød.
Her er en Opgave over de Prøver, som den skal aflægge, der vil tage Magister-Graden:
1) svømme ret frem, fra 3000 til 6000 Alen (for bedre eller ringere Examens-Charakter);
2) svømme paa Ryggen, halv saa langt;
3) træde Vandet og gaa 100 Alen frem, holdende en Tagsten eller Mursten i hver Haand;
4) svømme med Klæder paa (Buxe og Skjorte), lige saa langt som paa Ryggen;
5) dykke, 30 til 40 Alen dybt;
6) gaa ud med fuld Paaklædning og klæde sig af i Vandet;[1]
7) tage op Ler eller Smaasten fra Bunden i 8–10 Alens Dyb, 3 Gange i Rad og uden mere Stands, end at man netop faar kastet fra sig de ophentede Sager;
8) slaa Kulbøtter i Vandet, 6 Gange i Rad;
9) hoppe i Søen fra en Høide af 25, ja intil 50 Alen;
- ↑ „Nordlændingen binder altid sine Støvler paa sig, og det paa en Maade, der gjør det meget vanskeligt at faa dem af“, sagde Manden i Aftenbladet, for ret at gjøre mig begribeligt, hvor lidet Gavn Folk der nord i mange Tilfælde vilde have af det, om de havde lært at svømme. Men kunde de ikke med Flid binde Støvlerne saa, at de med Lethed kunde faa dem af, naar det gjaldt at redde Livet?
