Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1862.djvu/391

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
387


136. Hvis det stikker og værker i en af Stortæerne, er der En, som gjerne vil finde ham. Er det i den venstre, er det et Fruentimmer, – i den høire – et Mandfolk.

137. Kommer en Loppe paa (efter Nogle: den høire) Haanden, er der En, som vil finde ham. Det skal være en god Ven. Man behøver da blot at stikke Loppen i Barmen. Om Natten skal man da drømme det, som den gode Ven vilde sige.

138. Naar en Melkebøtte paa Hylden „lækker,“ skal der snart komme Fremmede.

139. Ligesaa, naar en Fugl kommer flyvende ind gjennem Vinduet.

140. Kommer „Mollenpaa Vinduet i et Værelse, skal der inden kort Tid komme Søfolk.

141. Flyver en Fugl paa Vinduet, skal man snart spørge Nyt.

142. Har man en hvid Flæk paa en Negl, skal man snart faa noget Nyt (især Klæder.)

I Bjelland: „Jo flere hvide Flekker, jo mere Nyt har man faaet.

143. Naar En vil sige Noget, og en Anden kommer tilfældigvis til at sige det Selvsamme, hin vilde have sagt, siger denne til den Anden: „Du faar Nyt før mig“ – Andre: „Du faar nyt Øl før mig.“

144. Dersom Hanen galer paa en Tid, som den ikke pleier, er det Forbud paa en Ildebrand eller at En skal drukne. Er nemlig Hanen varm paa Benene, betyder det Ildebrand; i modsat Tilfælde betyder det, at En snart vil blive.

145. Det betyder Krig, at Nordlyset naar forbi Solens Bane i Syd.

146. Ligesaa, naar der kommer røde Blomster paa Hasselen.

147. Ligesaa, naar Nordlyset er rødt. Efter andre betyder det Ildebrand.

148. Kometer ere Varsler paa Dyrtid, Krig, Pest og andre lignende store Ulykker.

149. Ligesaa er Uveir paa 1ste Juledag.

150. Dersom man kan klemme et Hønseæg istykker efter Ende, er det Forbud paa en stor Ulykke.