tager store Kar med for at have den i, eller – om det er i Ferskvand, – tager med en „Kræe“ ɔ: en Kjep med en Kvist i den ene Ende, som bruges til at bære Fisken hjem paa.
125. Ligesaa, naar men tager „Sveiingan“ (ɔ: 2 Fjæle, som man sætter ned ved 2 Tofter for at have Fisken i det derved afdelte Rum) med.
126. Ligesaa naar man tæller de Fiske, man allerede har faaet, førend Fiskeriet er sluttet den Dag.
127. I Aar, hvori man faar mange Nødder paa Hasselen, vil man ogsaa faa megen Mort. „Nødaar er Kodaar“ (Kod-Mort.)
128. Kommer Morten til Land før St. Hanstid, vil den ikke blive under Land til Vinteren.
129. Blæser sydlig Vind paa Blaasmessedagen (Dagen efter Marimesse), skal det blive godt Fiskeaar.
130. Is paa Fjeldene ved Søen er Mærke paa meget Fisk (først og fremst Lax) til Sommeren. Efter Andre er det Hovisen ɔ: Is, som hæver sig op af Vandet ved Dønningerne og bliver liggende paa Land.
131. Naar der kommer mange Bobler efter Dobben, naar man kaster en Teine ud, skal man faa mange Hummer i den.
132. Kommer en Humle ind i Kjøkkenet, er der en Lax i Garnet.
133. Kommer en Hveps ind i et Hus, i et Fiskegarn osv., betyder det Lykke. Kommer den ind i Huset, siger man: „Nu kommer her snart Penge i Husene.“ Kommer den ind i en Not eller et Garn, f. Ex. naar man tager dem ud af Søboden, er man sikker paa en god Fangst.
134. Humlen er derimod i lignende Tilfælde Mærke paa Ulykke og Fattigdom.
135. Hvis En har faaet en „Blæme“ – Blære – paa Tungen, har En løiet paa ham. Hvis man da blot kan gjette denne Persons Navn, og man derpaa spytter 3 Gange, vil man blive den kvit. – Dersom man spytter 3 Gange og siger: „Vaade deres Lunge, som lyve aa har hat en Blæme paa min Tunge,“ saa bliver man den kvit, og den, som har løiet, faar den selv.
