Om den Fremgangsmaade, som hans Udsendinger og
Medhjelpere brugte, fortæller Lestadius bl. A. følgende:
Johan Rottamaa oprettede i Lainio en Børneskole; „han
forklarede Christi Lidelseshistorie for Børnene efter den
Methode, som han havde lært af mig i Karesuando. Om
Aftenerne forsamlede ogsaa Byens Indbyggere sig i Skolerummet;
der holdtes da Bøn og efter Bønnens Slutning
oplæste R. noget af mine Koncepter, som oftest havde den
Virkning, at en Del af Tilhørerne bleve forbitrede og gik
bort, medens andre bleve igjen. Efter Konceptets Oplæsning
fortsatte R. Samtalen med de Tilbageblevne til langt
ud paa Natten. Nu opstod en almindelig Nyfigenhed
iblandt Lapperne i Jukkasjærvi efter at besøge den underlige
Skole, i hvilken Børnene bleve „daarlige“. Og daarligt
saa det ogsaa ud for profane Øjne, naar en Del af Børnene
vaandede sig i Samvittighedskvaler, andre hoppede af
Glæde; og atter andre bleve kraftløse og orkede
ikke at staa paa Benene“.
Jeg har saaledes givet Læserne Anledning til at overbevise sig om, at næsten alle de Vildfarelser og Misbrug, hvortil Sværmerne i vore nordlige Egne have hengivet sig, have sin Talsmand i Lestadius, under hvis Øjne de først opstode og udbredte sig. Selv vil han dog, som det synes, i god Tro, paa det Bestemteste fralægge sig, at have nogen middelbar eller umiddelbar Skyld for Vildfarelserne og Misgjerningene i Kautokeino, uagtet han ikke negter, at „Vækkelsen“ kom dertil fra Karesuando, tildels ved hans egne Udsendinger. Men ogsaa her viser det sig, at han har givet Anledningen, idet han har bifaldt, at „de Vakte“ befattede sig med at undersøge andres Sjælstilstand; han siger nemlig (i 3dje Aargang, pag. 4): „Naar de Christne ifølge det aandelige Presteembede, som efter Apostelen Peders Lære: „I ere det aandelige Presteskab“, – til-