Virkning paa Tilhørernes Hjerter. De skjønnede i Førstningen næsten ingenting af hele Prækenen; men det lysnede lidt efter lidt. Visse forblommede Ord og Talesæt fæstede sig i Mindet. I Førstningen gjorde de Nar af Lignelserne, men da Ordene klang besynderlig, kunde de ikke saa snart glemmes. Den ene fortalte en Lignelse og den anden en anden til dem, som vare hjemme; man lo og grundede paa, hvad dette skulde betyde. Tilslut blev en og anden urolig; hemmelige Gysninger gjennemisnede hele Organismen. Man begyndte at kjende Hjertet ømt, haardt eller opblæst, og en og anden kom efter Gudstjenesten til Prestegaarden for at begjære Raad og Oplysning i aandelige Emner“.
Nogen Tid i Forvejen var Brændevinets Indførelse til Lapmarken blevet aldeles forbudt og dette havde givet Lestadius Anledning til ved de store Højtider, naar Almuen var tilstede i større Mængde, at holde skarpe Prækener mod Værtshusholdere og Drukkenbolte. Disse vare derfor blevne borte fra Kirken: „Lovprækenerne tordnede saa forfærdelig fra Sinai, at den gamle Adam blev forskrækket. Nogle sagde: han præker i Vredesmod; andre sagde: I ser jo, at han er forrykt. Ikke desto mindre maatte de lidt efter lidt krybe ind i Kirken igjen. Ti da nogle Vakte begyndte at vise sig i Menigheden, saa fandt jeg snart, hvor lidet en ensom Prest kan udrette i et vidtløftigt Prestegjeld, som er henimod 20 Mil langt. Jeg opmuntrede derfor de faa Vakte, som fandtes, til at virke paa sine Grander og forklarede for dem Lignelsen om Tjenerne, som havde faaet ulige Pund at handle med, hvorledes denne Lignelse aandeligen burde forstaaes og udføres i christelig Virksomhed for vildfarende Brødres Oplysning og Formaning. Derved begyndte nu Disputer om aandelige Emner mellem Vakte og Sorgløse. Og uagtet de faa Vakte, som fandtes, bleve ilde tilredte af den sorgløse
