de prædike, med sammenpressede Øjenlaag, stride Taarestrømme og konvulsiviske Trækninger, med en ustandselig flydende Tunge og en selsom, aldeles usædvanlig Klang i Stemmen, ja med en uovervindelig Modstand mod alle Indvendinger og Trudsler, Tillokkelser og Lidelser, med en Forsagelse og Standhaftighed som synes at vidne om en Sjæl, der i sin faste Overbevisning og glade Henrykkelse ikke mere anfegtes af det, som hører denne Verden til“.
Man har jo ofte Anledning til at høre Beretninger om saakaldte Synepiger, hvis formentlige Aabenbaringer af dem selv og andre især benyttes til at skræmme Folk fra visse Gjerninger der ere eller ansees for syndige, f. Ex. Brændevinsdrik, Dands og Musik; og der er sjelden Mangel paa Spekulanter, som finde sin Fordel ved at befordre i Trykken og udbrede de meget yndede Fortællinger om deres Syner. Dette er spredte Tilfælde, sædvanlig ganske af den samme Beskaffenhed som de, vi nu have seet forekomme i et mindre Antal i Thelemarken og i saa talrig Mængde i Finmarken og Senjen.
Det, som ovenfor er fortalt fra Hammerfest om en Tro paa Aandens Meddelelse gjennem legemlig Berørelse og den deraf følgende Usædelighed, har netop paa samme Maade været lært og udøvet i Valders af den for endel Aar siden meget omtalte Sørfladen. Denne Mand er nu sindssvag.
Vi skulle nu gaa over til at undersøge, hvorledes disse Tilstande opstaa og udbredes. Som en god Hjelp til at opnaa dette Øjemed tror jeg det vil være hensigtsmessigt at benytte endel af de Optegnelser som L. L. Lestadius har efterladt sig i det af ham udgivne Tidsskrift: „Ens Ropandes Röst i Öknen“. Især vil et af Stykkerne i dette Skrift, som har til Overskrift: „Om första anledningen til wäckelserna i Torneå Lappmark“ være tjenligt dertil. I dette Stykke giver Lestadius nemlig en temmelig fuldstændig Skildring af sit Liv og sin hele Udvikling, der
