løben og af Usædelighed end i den øvrige Del af Stiftet eller Mellembygderne – saa meget mærkeligere, som i denne øvrige Del findes den hele Række af Byer fra Stavanger til Arendal og Risøer, og Byerne have jo sædvanligvis været anseede for Usædelighedens Plantesteder.[1]
Dersom Christiansands Stifts eller navnlig disse Mellembygders kjendelige Fortrin i sædelig Henseende for nogen Del hænger sammen med eller er at tilskrive den Eiendommelighed i Hus-Skikkene, at det der har været frit for denne Fjøs-Skik med dens Fristelser til Udskeielser saa kan omvendt den ikke ringe Grad af Natteløberi og Usædelighed i Smaalenene Christiania Stifts østlige Yderbygder) være en Eftervirkning af eller Mindelse om den Fjøs-Skik, som har været der.[2]
Denne samme Bemærkning er maaske ogsaa anvendelig paa Throndhjems Stifts Indland. Ialfald for Guldalens og Ørkedalens Vedkommende veed jeg, at Fjøs-Skikken for nogle Aar siden var langt almindeligere end
Jeg skal anføre Tallene for 1) Fjøsskikken, 2) Natteløberiet og 3) Sædeligheds-Tilstanden:
- ↑
1. 2. 3. Øvre Thelemarken i Øst 11 38 24 Mellem-Bygderne „ 310 8 16 Fjord-Distriktet i Vest 11 23 24 Hvad angaar Tallet for Sædeligheds-Tilstanden i Mellem-Bygderne, da gjælder det for Land og By under Et, paa Christiansands Stifts-Stad nær. I Thelemarken findes som bekjendt ingen Byer og i Fjord-Distriktet kun et Par smaa.
- ↑ Med det samme vilde man da have Forklaring over de før berørte Uoverensstemmelser ved Tabellens Sammenligninger, at f. Ex. Distriktet I med fast intet af den paaklagede Fjøs-Skik har temmelig meget af Usædelighed, medens Distrikt VIII har et stort Tal for den gamle Skik og dog et temmelig lidet for Sædeligheds-Tilstanden.
