For netop 100 Aar siden skrev den flittige Bygdebeskriver,
Præst og Professor Wilse, om Eidsberg i Hjertet
af Smaalenene:[1]
„I Fæhuset ser det om Vinteren ud som i Noæ Ark, da alle Slags Creature, baade de tobenede og de firbenede, herbergeres tilsammen: paa den ene Side Fæet i deres Baaser, paa den anden Side Kalve og Faar og tilsidst en Afdeling for Svin, længere hen Gaasestien, og i en lang Stilladse langs Væggene Hønsene, og oven over alt dette Hjellen eller Loftet under Taget, hvor Fæhus-Pigerne, som der ligge, oftest modtage Nattebesøg af Frierne – en gammel indgroet Skik, som endnu ei er udryddet“.
Efter dette tør vi forestille os, at Skikken med Natteleie i Fæhusene i Fortiden har været almindelig i Smaalenene, hvor den nu efter Præsternes Opgaver (de østlige Yderbygder i Christiania Stift) er paa det allernærmeste udryddet. Forandringen hænger tydeligvis sammen med Bygningsvæsenets Udvikling: for Hundrede Aar siden eller lidt mere vare Beboelses-Husene i Smaalenene for det meste Spærrestuer (uden Overværelser, kun en Stue med en liden Kleve ved Siden), og her kunde ikke vel være Rum for alle Husets Folk, saa en Del maatte ty til Fæhusene for Natten om Vinteren.
- ↑ Wilse, Reise-Iagttagelser, 1., 298.
Østsiden er Tilstanden i det tredie Stykke (Sædeligheds-Tilstanden) kjendelig værre end paa Vestsiden. Denne Forskjel maa grunde sig i noget andet end de nævnte Bygde-Skikke. Jeg har længe været opmærksom paa Sagen (se min Afhandl. om Sædeligheds-Tilstanden), men endnu ikke formaaet at udgrunde den. Det er en Besynderlighed af samme Slag som den, at en eller anden Bygnings-Skik (hvad jeg nylig har fremstillet flere Exempler paa) kan være bleven herskende Bygd for Bygd, ja Gaard for Gaard – indtil en vis Grændse mod Vest eller mod Øst, udover hvilken Grændse da en anden Skik tager ved.
