disse fik forskjellige Slags Krampe- og andre Nervetilfælde. Da Bestyreren fra først af heri troede at se Virkninger af „Aanden“, fik snart næsten hele Skolen lignende Tilfælde.
Det fortjener at bemærkes, at der ikke er nogen væsentlig Forskjel imellem de sygelige Tilfælde, som ere blevne tilskrevne Besættelse, og de, som af Sværmere tilskrives den hellige Aands Virkninger. De første gaa nemlig i Almindelighed forud for de sidste. I Beskrivelsen af de saakaldte „Opbyggelsesmøder“ paa Hammerfest har man saaledes seet, at den krampagtige Dands, der næsten i alt svarer til den, som i Middelalderen gik for Virkning af Djævlebesættelse, ofte ender i den Tilstand, som er beskrevet under Navn af magnetisk Søvn eller „Henrykkelse“. Dette er overalt meget sædvanligt og tjener til at vise, hvorledes den samme Nervelidelse i en forskjellig Grad ligger til Grund for begge Slags Tilstande.
Hos de saakaldte „Convulsionairs“ i Frankrig har man Anledning til at se dette tydeligst. I Aaret 1727 døde i Paris en Prest, der tilhørte et religiøst Parti, som kaldes Jansenister, og som havde gjort Modstand mod Pavemagten. Denne Mand, hvis Navn var Pâris, havde ved rystende Taler og vedholdende Bodsøvelser frembragt en religiøs Spænding hos sine Tilhørere, og stod især hos Kvinderne i Ry som en Helgen. Hans Tød antoges at være foranlediget ved de strenge Bodsøvelser, som han havde underkastet sig, og hans Grav blev derfor et Valfartssted, hvor daglig Skarer af Kvinder hengave sig til Andagt. Der udbredte sig snart det Rygte, at man kunde blive helbredet for sine Sygdomme ved denne Grav, og mange, især Nervesvage, for hvem Troen er et væsentligt Middel til Helbredelse, sporede eller indbildte sig at spore Bedring. Lidt efter lidt tiltog Antallet af dem, der søgte Hjelp, dels ved Graven, dels ved Jord, hentet fra denne Grav.
Efter nogen Tid begyndte flere af de Besøgende at faa
