Efterligning af forskjellige Dyreskrig, saasom Hundebjef og Kattemjav. Alt saadant blev tidligere næsten udelukkende tilskrevet Djævelens umiddelbare Indflydelse og behandledes derfor med Besværgelser, det Middel, der allermest var skikket til at vedligeholde den sygelige Spænding hos disse stakkels forvildede Piger. Næsten i alle Tilfælde angreb Sygdommen, naar den først var begyndt, det største Antal af Klosterets Medlemmer. Den unaturlige Indespærring af unge livsfriske Kvinder vilde i sig selv være tilstrækkelig til at forklare Oprindelsen til de hysteriske Tilfælde, der siden paa den sædvanlige Maade tiltog og udartede; men endnu mere fremskyndtes de ofte ved Svækkelsen efter strænge Bodsøvelser og allermest ved Faste.
Umiddelbart efter en Fastetid, under hvilken Nonnerne i 50 Dage ikke havde nydt andet end Supper, der vare kogte paa Rødder, begyndte saaledes i Aaret 1554 de fleste af Nonnerne i et Kloster i Grevskabet Hoorn at indbilde sig, at de hørte Klageskrig om Nætterne. En Tid efter indbildte de sig, at de bleve killede under Fodsaalerne, og fik derefter voldsom Krampelatter. Endelig troede de, at man trak dem ud af Sengene efter Benene. De tabte Ligevægten, kunde ikke staa mere, Arme og Ben drejede sig i de forunderligste Retninger, og hele Legemet bevægedes i Krampetrækninger. Nogle gik paa Knæerne, andre forsøgte at gaa med Benene op og Hovedet ned, medens atter andre klavrede op i Træerne, Undertiden bleve Kramperne saa heftige, at de hoppede højt op i Luften i lang Tid uden at blive trætte. Derefter fulgte Afmagter og Besvimelser. Under saadanne Tilstande faldt de paa, at en meget retskaffen Kone, der boede i Nærheden af Klosteret paaførte dem denne Lidelse ved Trolddomskunster. Hun og 7 andre Koner bleve arresterede og forhørte; en af dem blev endogsaa pint ihjel under Forhøret. Tilfældene varede i 3 Aar og
