Grændsen mellem øvre og nedre Thelemarken, vil kunne understøtte min Forskning med at underrette mig om, hvorvidt det er den akershusiske eller den thelemark’ske Stueform, som ligger til Grund for Bygningsskikken i hans Sogn. Enhver Sætersdøl, som maatte vide om et Ildhus, der er beboet eller staar igjen i uforandret Stand fra den Tid, det var beboet, vilde høilig glæde mig ved Meddelelse derom. Ældre Folk i Rennebo eller Meldalen kunne maaske give Besked om, hvad Slags Røgstue det var, som brugtes der i Fortiden, om med Røgovn eller med Are. Folk, som kunne tegne, Bygmestere og Andre, vilde gjøre mig særdeles forbunden ved at sende mig Rids og Tegninger af Huse Husgeraad o. s. v.
Kort, trods al min Omhu er der mange Huller og usikkre Steder og skjæve Opfattelser i denne min Afhandling om Husene. Men næst manglende Oplysninger fra ældre Tider (og saadanne turde findes ikke alene i Bøger, som hidtil ikke ere ransagede, men i gamle Skiftebreve, Aabods-Forretninger o. desl.) kan den Kundskab, som skulde til for at udbedre og rette, siges at være tilstede hos Husenes Beboere. Mange af disse ere Medlemmer af Selskabet for Folkeoplysningens Fremme, saa de altsaa baade kunne se og rette Manglerne i min Fremstilling, og de skulle ikke tage det ilde op, at Folkevennen bestræber sig for at faa opklaret Ting, der staa i saa nær Sammenhæng med Folkelivets Historie og med Folkets Vel, som Bygnings-Skikken i Landet.[1]
- ↑ Andre samle paa Mynter, paa Oldsager, paa gamle Breve, paa Planter o. s. v., o. s. v. Jeg vil fra nu af lægge an paa en Samling af Afbildninger og Beskrivelser over ældre og yngre Huse i hver Bygd i Landet, helst naturligvis saadanne, som kunne ansees for charakteristiske, tjenende til at vise, hvordan Bygnings-Skikken er, og hvorledes den har
