Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1861.djvu/603

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
599

stemt ikke nærmest til at underholde og more, men til at oplyse, har her gaaet ud fra det Bekjendte: de Stuer og Kammere, som vi bo i, og dersom der ikke mærkes bestemt Ulyst til at følge med, og dersom sagkyndige Forfattere ville hjælpe til, saa skal den i Aarenes Løv kanske gaa videre og afbilde og beskrive de eiendommelige norske Stavekirker, eller de store europæiske Bygningsarter, hvortil f. Ex. Throndhjems Domkirke og Konge-Hallen i Bergen høre. Det har jeg ogsaa tænkt mig, at det skulde more de norske Træhuses Beboere ved Leilighed at faa se, hvorledes Træbygnings-Kunsten har udviklet sig i Sverige, Rusland, Sveits.

Og kanske mit Forsøg paa at beskrive Skikken, som den er, kunde bevæge en eller anden sagkyndig Mand til her i Folkevennen at meddele Vink og Raad og Veiledning ved Opførelse af private Huse, Skolehuse, Kirker. Der bygges Meget hvert Aar, og mangen en ny Kirke f. Ex. viser, at det ikke har manglet paa Villie eller paa Penge; men dog har det ofte forekommet mig, at der er Noget, som mangler, at Kirken nemlig ikke har sit rette kirkelige Præg.

Endelig havde jeg en særdeles Grund til at ønske min Afhandling trykt i Folkevennen og intet andet Sted.

At faa fremstillet Landets eller Landsbygdernes Bygnings-Skik, det anser jeg for en Sag af ikke saa aldeles ringe national Betydning, og mit Arbeide var ingenlunde Opgaven voxent; men jeg tænkte, at om jeg turde lade det trykke i Folkevennen, saa kunde jeg faa Bistand til med Tiden at gjøre et nyt og bedre Forsøg. Hver skrivkyndig Mand kan yde mig Bistand. En Skolelærer eller Bondemand f. Ex. i Vegusdals Sogn vil kunne sende mig Oplysning om, hvorvidt jeg paa hans Kant har truffet det Rette med Hensyn til den mandalske Stueforms Udbredelse, om den nemlig er at se eller mindes at have været i Brug i det nævnte Sogn. Enhver skjønsom Mand, som bor nær