Dersom man vedbliver at sige saa: „Før var der lutter
Arestuer over alt Landet, og efter Olaf Kyrres Exempel
udbredtes den Skik med Skorstens-Stuer,“ saa bliver det
et uløst Spørgsmaal, hvor Røgovnstuens Skik skriver sig
fra, hvilken Skik dog har hersket fra Ryfylke til Nordmør
og kanske alt til Finmarken. Men dette Spørgsmaal løser
sig ganske let og klart, dersom det i andre Henseender kan
være tilladt at tænke sig, at Røgovnstuen fra Arilds Tid
af har hersket i sit Strøg, hvad enten Fisker-Befolkningens
instinktmæssige Skjøn paa det Hensigtsmæssige har opfundet
den, eller de første Nybyggere have bragt Opfindelsen
med sig.
Jeg mindes her, at en lignende Indretning som vor Røgovn vistnok længe har været i Brug blandt Finnerne i russisk Finland. Dersom den har været til fra de ældste Tider, saa er det et Exempel til at støtte den yttrede Mening[1]
Her opstaar det Spørgsmaal: Hvad Slags Indretning har vel hersket paa Island og Færøerne, Are eller Røgovn? Skulde Røgovnens Skik fra Arilds Tid have bestaaet paa Vestlandet, hvorfra de fleste Nybyggere kom til disse Her, saa skulde man vente at finde samme Skik her. – Men her findes neppe Spor af Røgovn. Paa Island har man fundet paa at bygge sine Beboelses-Huse af Sten og Græstorv med saa tykke Vægge, at der ikke behøves eller bruges noget Slags Ildsted i Dagligværelset;
- ↑ Den finske Røgovn og Røgovnstue er med finske Udvandrere ogsaa i senere Tider kommen til Norge, nemlig til Soløers Finskov, hvor jeg for flere Aar siden har seet den, og til Finmarken, hvor den er beskrevet og afbildet af Lem, i hans Finmarkens Beskrivelse, 1767, Side 106.
tet, saa kan der være meget behageligt i en Røgovnstue: Varmen er jevn, og i de første Timer mærkes ikke Mangel paa frisk Luft.
