Et lignende blandet Forhold tør have været at se
omkring i Bergens Stift.
Men i Ryfylke, det sydligste Strøg, hvor Røgovnstuen vides at have hersket, opfattede jeg Forholdet saa, at der selv paa bedre Gaarde enten slet ikke eller ialfald kun sjelden har været Tanke om nogen anden Grundform end den simple, som Fig. 64 viser.
Den Mening paatrænger sig, at vi i Fig. 64 have som den enkleste, saaledes ogsaa den ældste Form for en norsk Stue, og at Fig. 63 er at agte som en Udvikling af den oprindelige Enfoldighed.[1]
Fig. 63 svarer, som sagt, til den throndhjemske Stueform og ligner altsaa Grundplanen for den ældgamle Jutulstue i Rennebo (Fig. 50). Men denne ligner igjen de ældgamle Arestuer i Christiania Stift (§ 21). Hin Udvikling af Simpelheden eller den lille Udvidelse af Bygningen ved at føie til Stuen en tømret Kleve, har altsaa været meget udbredt, og deraf kan det atter sluttes, at den maa være opkommen meget tidlig.
Naar herefter min Indbildningskraft søger at forestille sig vore Forfædres Boliger, helt oppe i Saga-Tiden, saa vil den tænke sig simple Almuefolks Huse tømrede som Fig. 64, men de noget anseeligere Bygninger som Fig. 63.[2]
Tegningen Fig. 65 viser en Røgovnstue med Langkammer, ligesom ved den throndhjemske Stue Fig. 54;
- ↑ Senerehen, ved Tale om den jæderske og den mandalske Stueform, vil jeg faa Anledning til at vise, at den Bygnings-Skik, som endnu hersker i en stor Del af Christiansands Stift, er udgaaet netop fra hin simple Grundform, ligesom Bygnings-Skikken i de throndhjemske og akershusiske Bygder er udgaaet fra den mere udviklede Form med Kleve ved Siden af Stuen.
- ↑ Jeg har før fundet Leilighed til at anføre, at Navne, som svare til „Forstue“ eller „Fordør“ samt „Kleve,“ forekomme allerede i Saga-Sproget, nemlig forstofa eller anddyr samt klefi.
