Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1861.djvu/212

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
208

Aar – og saa var det vel ogsaa i den Tid, da gamle Gudbrand herskede her i Bygden.


§ 14. Senge-Kleve, Vass-Kleve, Bag-Kammer.

Jeg fortsætter den i § 12 paabegyndte Forklaring om, hvorledes Hovedbygningen i Gudbrandsdalen lidt efter lidt er bleven forandret og udvidet.

I de allerfleste Huse er vel den Forandring bleven indført, at den lange og smale Kleve (se Grundplanen Fig 3) er bleven delt i to Rum, hvert med sin Dør til Stuen, saaledes som i Fig. 29. Rummet nærmest Peisen faar gjerne noget godt

Fig. 29. Senge- og Vass-Kleve.
af dennes Varme, og her er da en lun Senge-Kleve, enten for Gjæster eller for nogle af Husets Folk. Det andet Rum, nærmest Udgangsdøren, heder Vass-Kleve, fordi Husmoderen her vasker sine Kopper og Gryder.[1] Skillevæggen er kun af Panel. Ogsaa det lille Vægge-

  1. Jeg griber Anledningen til at bemærke, at det Navn Kleve (Oldnorsk klefi, udtalt som Kleve, med aabent e eller næsten som Klæve, i flere throndhjemske Bygder Klaavaa); tildels omvexler med det Navn Kove (udt. næsten som Kaave), saa man i nogle Bygder bruger det ene Ord, i andre det andet, uagtet det Rum eller Kammer, som menes, kan være ganske ligedant. Paa nogle Steder bruges dog det sidste Navn om et ringere Rum, et Aflukke i en Svalgang eller lignende.