dalen og andre Steder kan man se Boden bestaaende af et eneste Rum: Korn og Mel ligger i Binger og Bøler nede paa Gulvet, Flesk og Kjød og Pølser hænge paa Væggene, Oste og Smørstykker staa stablede paa Hylder, og øverst oppe, under Tagets skraa Sider, hænge de Seng- og Gang-Klæder, som ikke ere til dagligt Brug. Og saa har Boden vistnok seet ud i vore aller ældste Tider.
Men det første Hus paa de norske Gaarde, som kom til at hæve sig i Høiden, med et øvre Stokværk eller, som det endnu hedder i Landsmaalet, et Loft (i Oldsproget lopt), var sikkerlig netop denne Bod. Med Loftet fulgte ligesom af Fornødenhed den Indretning med udvendig Trappe-Opgang og Loft-Sval (svalir, loptsvalir), som blev omtalt ovenfor under Beskrivelsen af Ramloftet (§ 2); thi lige fra Oldtiden af og næsten indtil Nutiden har anden Indretning med Trappen været ukjendt i vore gammeldags Bygder. Men det er at mærke, at netop ved Bod-Loftet gaar Svalen meget almindelig omkring paa alle fire (eller maaske kun paa de tre) Sider, saa Hensigten med den ikke blot har været at føre fra Trappen hen til Lofts-Døren.
Jeg har gjættet paa saadan Forklaring: Som Klæderne før hang op under Taget, men ellers sammen med Madvarerne, saa blev Loftet bygget netop for Klædernes Skyld, at de ikke alene kunde være for sig selv, men ogsaa hænge ret høit, saa Raa-Damp eller Fugtighed fra Jorden ikke kunde naa dem og faa dem til at mugne. Og fremdeles blev Svalen med dens tætte Panel bygget omkring, at ikke Solen skulde brænde paa selve Tømmervæggen og gjøre det lummert derinde; thi jo mere kjøligt det kunde holdes paa Loftet, des mindre skulde vel Møllen, den Klædefordærver, lokkes derind[1]. Og det var vel værd at
- ↑ Dersom der pleier være Svalgang om Loftet kun paa tre Sider, og dersom den fjerde pleier være den, som vender mod Nord, saa vil den fremsatte Mening derved bestyrkes.
