stemmelse, gjerne af ringe Tømmer og ellers i tarveligste Maade. Er Ildhuset forsynet med ordentlig Skorsten, Bagerovn, indmuret Brygge-Kjedel og andet „Bakste-Gagn“ og „Øl-Gagn“, saa heder det Bryggerhus, (i flere Bygdemaal Størhus, paa Oldnorsk steikara-hús, paa Dansk Stegers).
Ja, Udviklingen fortsætter sig. Efter hvad jeg hidtil har fortalt, skulde „selve Stuen“ eller det store Værelse i den af Bygningerne, som hed Vinterstuen, være det fornemste Sted paa Gaarden. Her bleve de daglige Maaltider tilberedte og nydte, her sad hver med sit Arbeide om Vinter-Kvelden, her var Husbondens Soveværelse, her blev der holdt Høitid og Gjæstebud. Men Tiden gaar, og istedetfor den ene Stue eller rettere sammen med den og under samme Tag haves allerede i de fleste Bygder i Landet en særskilt Ny-Stue eller Stor-Stue, saa den oprindelige Stue nu bliver Gammel-Stue eller Daglig-Stue. Og paa ret mange Steder holder Tingen fremdeles paa at udvikle sig derhen, at selve Familien eller Husbondsfolket faar sig et eget Kammer eller mindre Dagligværelse, saa den gamle store Stue fra nu af kun bliver Folke-Stue, hvor Maden laves, hvor Arbeidsfolkene nyde sine Maaltider og sidde med sine Ind-Arbeider, og hvor gjerne nogle af Tjenerne have sine Senge. Et Skridt videre, og istedetfor denne Folkestue indrettes paa mange Gaarde særskilt Kjøkken (gjerne noget mindre) og Drengestue, hvilken sidste dog oftest er i en egen Bygning, særskilt opsat til det Brug. Som den gamle Bonde-Stue var paa engang til dagligt Brug og til Høitid, saa er dens Navn altsaa endnu bevaret baade for Tjenernes tarvelige Arbeids- og Sove-Værelse og for Hovedbygningens største, stadseligste og fornemste Værelse, som særskilt er indrettet for Gjæstebud og Høitid.
Nu det andet af de oprindelige Indhuse, Buret eller Boden.
Paa Husmandspladse og Rydningsbrug i Gudbrands-
