den.“ Og efter Konens Forelæsning blev der sendt mig følgende Optegnelse:
„Jesu Moder Maria, som til Korset løb – fik hun se sin kjære velsignede Søn hæk[1]. Han var torneflængt og blodsprængt, baade paa sine Hænder og paa sine Fødder – elskværdige Gud vor Herre! Da opløftede han sine Øine og saa paa sin Moder Maria, som nu er fremkommet og har været omtalet:
Nu er alle Verdens Børn fra Helvede løst,
Og nu er mit Hjerte i tusinde Stykker knøst.
Den som læser denne Bøn for, Aften og Morgen, saa vil jeg hannem tilgive, om han er en Synder mangfoldig for Gud, og han kunde meget, Vei vise, Brevskrive, i Paradis sende[2]. – I Navn Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand, Amen!“
Denne Bøn – saa beretter den ærede Brevskriverinde videre – havde Konen lært af sin Moder, og denne igjen havde i sin Ungdom, som Tjenestepige, lært den af en Fattigkone, som havde faaet Nattely der, hvor hun tjente. Hun gav Fattigkonen sin Frokost for at læse Bønnen flere Gange for hende, til hun lærte den. Hvorvidt ellers Fattigkonen hørte Bygden til eller var omstreifende, det kunde den Gjenlevende, af hvis Mund den gamle Bøn nu sidst er taget, ikke forklare noget om, og heller ikke vidste hun af, at der var Flere her i Bygden, som kunde den, end hun selv og hendes Sødskende.
Eilert Sundt.
