Hvis ikke, vilde deraf avles det Trold Utbor, som kan gjøre sig lidet og stort, synligt og usynligt, skriger fælt og fornemmelig lægger sig efter Moderen for at tyne hende. Dette lod til at være en temmelig almindelig og fast Tro endnu. Der fortaltes mig om nogle Skyttere, som for ikke lang Tid siden havde hørt Utboren ved en Tjørn, langt henne i Marken; det var ved Midnat, og det skreg stygt; Tanken var, at vel en Sæterpige, engang i Tiden havde født der og ladet Barnet ligge.
7. Negle-Skav maa brændes; man maatte ellers samle det sammen igjen paa Dommedag. Haar, som klippes af, man ogsaa brændes; man vilde blive syg, om det kom ud paa Marken. Den Tand, som Barnet har fældet, kaster det i Ilden, idet det spytter tre Gange og siger: Mus, Mus, der har Du en Bentand – giv mig en Guldtand at.
8. Har der været stygge Fanter inde i Stuen, kastes en Ildebrand ud igjennem Døren efter dem. Den, jeg hørte dette Stykke af, havde dog ikke selv seet det.
9. Naar en Ko er skjænket eller kjøbt fra et fremmed Sted, saa skal man syne den Lyset (holde Ild foran Øinene), paa det at den ikke skal traa eller søge tilbage til sit forrige Hjem Naar en kjøbt Hest kommer til Gaarden, ledes den ind i Stuen, fremfor Ilden paa Skorstenen, rimeligvis i samme Hensigt.
10. Pintse-Aften bruges eller har det været brugt at brænde „Pintse-Røg“, af gamle Tjære-Tønder, Ener, Tyri o. s. v., oppe paa Høider. Derimod har det her ikke været i Brug at brænde St.-Hans-Ild.
11. Naar man tager Ved af ni Slags Løvtræer og brænder St.-Hans-Nat paa en Korsvei., hvor ikke Lig har faret, saa kan man faa se Troldkjæringerne, som paa den Tid pleie være samlede der og ved det Lys blive synbare.
