Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/468

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
464

noget Staal ned i. Hensigten er, at Troldkjæringerne ikke skulle faa nogen Magt til at skade Koen, som Melken kom fra. – Istedet for Ild eller Staal kan man ogsaa kaste en Salt-Klvpe i Melken; thi, som en Kone sagde, Salt er gjort af Sjøen, og Sjøen er vigd (viet). -– Lignende Forsigtigheds-Regler iagttages ogsaa, naar Melk skal bæres ud paa Marken til Gaardens Arbeidsfolk, helst hvis den maa bæres over en Bæk.

3. Naar der skal kjernes kastes en Glo over Strokken, eller der fæstes en Kniv i Gjorden, før Fløden haves i.

4. I den Bøtte med varm Melrøre, som Koen pleier faa strax efter Kalvningen, bruger man endnu at kaste en Glo samt lægge en Hammer eller Hovtang. Naar Bøtten bæres ud over Gaardsrummet til Fjøset, dækkes den til med et Aaklæde eller – som Nogle holdt for at være rettere – med et Klædningsstykke af en Mandsperson, en Trøie, en Bukse, et Fang-Skind. Der bør ogsaa fæstes en Kniv eller lægges noget andet Staal i Baasen hos Koen[1].

5. Det Vand som Spæd-Barnet er vasket i, maa ikke slaaes ud, før man har havt i Lys (Glo som er kastet i). Er Barnet vasket om Aftenen, tør Vandet ikke slaaes ud før om Morgenen. Barnets Excrementer bør ikke kastes ud, men brændes op, og det paa Skorstenen, som Moderen sidder ved med Barnet. – Man bruger ligeledes at kaste en Glo i Voxnes Vaske- og Barbervand, før det slaaes ud.

6. „Det Andre“, som følger med Fosteret (Efterbyrden), bliver af Barselkvinden selv stukket igjennem med en Kniv og derefter af Gjordemoderen brændt op.

  1. Ganske ligedan som i Skolemesterens Beretning fra Valders, Kap. 2, No. 29. Og flere saadanne Sammenligninger vil Læseren af sig selv komme til at gjøre.