Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/457

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
453


16. For at trøste de bedrøvede Gjenlevende, sige de, som bar Liget – og det lader til, at de tro det selv –, at strax de kom ind paa Kirkegaarden, blev Liget saa tungt. Meningen er, at de hellige Engle, som svæve om paa Kirkegaarden lægge sig paa den Døde og annamme ham. Men, spørger Skolemesteren, mon saadanne Aander ere tunge?


d. I det daglige Husvæsen.

17. Ikke skjære sine Negle om Fredagen. Kniven, som er brugt til Neglene, maa der spikkes dygtig med, før den gjemmes bort.

18. Sopelimer, Klaver og deslige Redskaber mærkes med Kors, som skjæres i Træet, og vigsles over Ilden – saa ere de færdige.

19. Læg aldrig Knive eller Sakse i et Fad; thi Ordsprogene siger: „Man skal tage saasnart Kniven af Fad som Barnet af Ilden.“

20. Vægt og Alen maa aldrig lægges paa Sengen; thi det skal foraarsage Trætte mellem Mand og Kone.

21. Rør heller ikke under Gryden med Skaftet af Tvoren; thi deraf kommer Had imellem Kreaturene.

22. Ser frugtsommelig Kvinde Harens Mund, bliver Barnet haremyndt; skjævøiet kan det blive, hvis hun stiger over Skjæker.

23. Naar Væven skal klippes ned, maa Ingen gaa ind eller ud gjennem Døren – han kunde ellers faa Fald. Derfor maa Døren lægges i Laas, eller En maa staa og holde paa den. Den, som klipper Væven ned, maa først tage Varme-Glo i en Skjære og viglsle om Revene, derpaa selv gaa først ud igjennem Døren, bære Gloen ud og slukke den. – Ved saadannne Leiligheder har mangen En maattet staa længe udenfor Døren og vente.

24. Paa Thorsdag Aften maa ikke spindes. Det er gammelt Sagn, at en Kvinde, som havde spundet den Aften,