Allerførst maa jeg melde et Par Ord om et stort Kjæmpeværk. Det er ikke et stort Skib eller et høit Taarn eller noget Saadant; ved første Øiekast ser det heller ikke ud som noget Særdeles, og naar jeg nævner det, vil Du kanske sige: Det er jo bare en Bog.
Ja, Tydskeren Jakob Grimms Bog om den „Tydske Mythologi.“
Naar jeg kalder dette Værk kjæmpemæssigt, saa er det ikke, fordi Bogen er brav stor, 12–1300 Sider. Dette er nok en ringe Ting for denne Forfatter, som ogsaa selv ved Bogens anden Udgave kalder den ikkun et Skud paa Træet, der nu faar Lov for anden Gang. Men naar jeg betragter Bogens Indhold: gamle Eventyr og Sagn hos de mange Folkefærd, fra Indien til Island, og naar jeg tænker paa Forberedelsen til Arbeidet: at opsøge og gjennemlæse de talløse gamle Skroller og nye Bøger, hvori de samme Sagn findes beskrevne, og det i saa mange Tungemaal, og naar jeg endelig forsøger paa at sætte mig ind i det egentlige Forfatterskab: at gjennemtænke den store Mangfoldighed, saa gribes jeg af Beundring over Værkets Storhed.
For mange af mine Læsere vil det vistnok være nyt og paafaldende, ja jeg har mine Grunde til at tro, at Adskillige endog vil finde det anstødeligt, at saadanne begavede og anseede Videnskabsmænd befatte sig med disse gamle Folkesagn og Almuehistorier, derunder indbefattet største Delen af, hvad vi kalde Overtro. Men ved nærmere Eftertanke vil dog En og Hver finde, at det er en værdig Sag; thi Mythologien, som denne Videnskab kaldes, har at udforske, hvordan Hedenoldets Tro og Tænkemaade var,
