Bondemand, naar Du kommer ind til Byen. Du kjender vel tilforn Din Bygds og Dit Lands Besværligheder og Folkets mangehaande Skrøbeligheder; men søg op de norske Stykker her og kvæg Dit Sind ved at beskue som i et forklaret Syn vore Klippers Vælde og Liernes Pragt og Folkelivets Alvor og Ynde!
– Det norske Theater i Christiania er ogsaa paa en Maade husvildt, eller det vor saa ringt, at ødet ikke kan trives vel og trænger til et bedre Hus. Men Overretssagfører Gamborg, Kriminaldommer Hansteen, Overlærer Knudsen, Digteren Ibsen samt Kandidaterne Holfeldt og Siegw. Petersen, Theatrets nidkjære Bestyrelse, udstedte i sidste Foraar et Opraab desangaaende til alt Folket, og nu er der allerede subskriberet omtrent 3500 Spd., og mere kommer jevnlig til. Det er Gaver fra Folk af alle Samfundsklasser og ingenlunde fra Christiania alene, men fra de forskjelligste Egne af Landet, By og Bygd. Det viser sig altsaa, at den nationale Kunst har vundet Yndest i vort Land. Det er ikke Skuespil-Kunsten alene, som her er Tale om, men den nationale Udvikling af denne som af de andre skjønne Kunster. – Idet jeg tænker paa og glæder mig over dette nye Tegn paa vaagnende Sands og stræbende Id, maa jeg uundgaaelig mindes, at der er saa Mange i vort Land, som temmelig bestemt holde for, at Skuespil ikke kan forenes med Fromhed. Denne Mening er sikkerlig overdreven. Men samme Overdrivelse skal maaske indeholde en saa meget stærkere Mindelse til alle dem, som have med vore Theatre at gjøre, at de vel vogte sig for nogensinde at lade Skuespillet paa vore Scener synke ned under Kunstens Linie, til uskjønt Tant og slet Øienslyst, tjenende Dagens Afguder, berusende istedetfor oplivende. Det offentlige Skuespil er kanske mere end nogen anden Kunst udsat for den Fare.
